PROLOG

Biologisk set er mennesker levende væsener tilhørende overfamilien Hominoidea.

Bibelsk set er mennesker gudelige væsener bortvist fra Paradis.

Vores gudelighed stammer ikke fra skabelsen af det første menneske. Vores gudelighed stammer fra den forbudte frugt i Paradis.

Adam og Eva

Ifølge den anden og ældste bibelske skabelsesfortælling (1. Mosebog 2:4b—3:24) blev Adam og Eva bortvist fra Paradis fordi de spiste den forbudte frugt af træet til at kategorisere godt og ondt.

Da Adam og Eva spiste den forbudte frugt af træet til at kategorisere godt og ondt, blev de "som Gud". (1 Mos 3:5)

Den forbudte frugt af træet til at kategorisere godt og ondt gav Adam og Eva evnen til at kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt i sig selv.

• Før Adam og Eva spiste den forbudte frugt, kunne de kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt for noget, men de kunne ikke kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt i sig selv.
• Efter Adam og Eva spiste den forbudte frugt, kunne de også kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt i sig selv.

Evnen til at kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt i sig selv forvandlede Adam og Eva fra blot levende væsener til gudelige væsener.

Gudelige væsener er også levende væsener.

Som gudelige væsener kategoriserede Adam og Eva nøgenhed som noget ikke godt. Derfor syede de figenblade sammen.

Da Adam og Eva kategoriserede nøgenhed som noget ikke godt, var nøgenhed i deres kategorisering noget ikke godt, uanset hvordan nøgenhed var kategoriseret før.

At være et gudeligt væsen er at have evnen til at kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt i sig selv.

1. Mosebog 2:4b—3:24 er uden tvivl en myte, men 1. Mosebog 2:4b—3:24 er en myte med et budskab.

Budskabet er: Mennesker er gudelige væsener bortvist fra Paradis.

Fortællingen om Adam og Eva er en myte om hvordan synd kom til verden. Hvad ville Adam gøre hvis Eva gik rundt nøgen, eller hvad ville Eva gøre hvis Adam gik rundt nøgen? Mennesker fødes til en verden hvor mennesker har kategoriseret alt som enten noget godt eller noget ikke godt. Hvis du gør noget ikke godt, synder du imod en kategorisering, og hvis du siger, at noget ikke godt er noget godt, eller siger, at noget godt er noget ikke godt, synder du imod en kategorisering. Mennesker fødes til en verden af synd.

Menneskeracen nedstammer fra Eva, og alle mennesker arver fra Eva evnen til at kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt i sig selv.

Fri vilje

Evnen til at kategorisere noget som noget godt eller noget ikke godt i sig selv er fri vilje.

Mennesker fødes med fri vilje.

Med fri vilje bestemmer enhver selv, om noget er noget godt eller noget ikke godt.

Immanuel Kant skriver:

"Af denne fremstilling [1. Mosebog 2:4b—3:24] af den første menneskehistorie fremgår det, at menneskets exit fra det Paradis, som fornuften præsenterer for mennesket som menneskeracens første opholdssted, ikke var andet end overgangen fra et rent dyrisk væsens brutalitet til menneskelighed, fra instinkternes styring til fornuftens styring, med andre ord, overgangen fra naturens formynderskab til tilstanden af frihed." (AA VIII:115)

Krig

Fri vilje fører til krig.

I den engelske version af De Cive skriver Thomas Hobbes:

"There are two kinds of cities: the one natural, such as is the paternal and despotical; the other institutive, which may be also called political. In the first, the lord acquires to himself such citizens as he will; in the other, the citizens by their own wills appoint a lord over themselves". (V.XII)

I et senere berømt citat skriver Kant:

"Mennesket er et dyr, der, når det lever blandt andre mennesker, behøver en herre. For det misbruger utvivlsomt sin frihed over for andre af sin slags; og selvom det, som et fornuftigt væsen, ønsker en lov, som sætter grænser for alles frihed, så fristes det alligevel ved enhver lejlighed af dets selviske dyriske tilbøjelighed til at undtage sig selv. Det behøver altså en herre, som bryder dets egen vilje og tvinger det til at adlyde en almengyldig vilje, hvorved alle kan være frie." (AA VIII:23)

Hvis vi alle blot følger vores egen vilje, vil der være krig. Derfor behøver vi en vej til fred.

Både Thomas Hobbes og Immanuel Kant så en vej til fred.

• Hobbes så en vej til fred gennem straf og belønning.
• Kant så en vej til fred gennem praktisk fornuft.

Vores vej til fred er ikke gennem straf og belønning. Vores vej til fred er ikke gennem praktisk fornuft. Vores vej til fred er gennem det, som Jesus Kristus gjorde for os.

FREDENS VEJ

Bibelen er åbenbaringen af vejen fra Paradis til Paradis.

Paradis er Guds fred.

Vejen fra Paradis til Paradis er fra Guds have til Guds hus.

På den samme dag han opstod fra de døde, gav Jesus Kristus helligånden til os. Det er det, som Jesus Kristus gjorde for os.

Helligånden er vores billet til Guds hus. Helligånden er vores billet fra uden for Paradis til inden for Paradis. Helligånden er vores billet til fred.

I en forelæsning fra 1775/1776 siger Kant:

"Motivet til at handle i overensstemmelse med gode principper kunne vel være idéen, at hvis alle ville handle sådan, så ville denne jord være et Paradis. Dette motiverer mig til at bidrage noget til dette og sker det ikke, så ligger det i det mindste ikke på mig. Som jeg ser det, så er jeg så stadig et medlem af dette Paradis." (AA XXV:650)