KRONOLOGI

Inkarnation

Inkarnationen var en mirakuløs undfangelse bestående af to dele:

1. Nedstigning: Theos Logos steg ned fra Theos.
2. Implantation: Theos Logos blev kød i Maria.

Theos Logos er Jesus Kristus, og Maria er hans mor.

Det er på ingen måde sikkert, at året umiddelbart før året vi kalder AD 1 faktisk var året i hvilket den mirakuløse undfangelse fandt sted.

Året umiddelbart før året vi kalder AD 1 er blot året Dionysius Exiguus har etableret som året i hvilket den mirakuløse undfangelse fandt sted.

Den mirakuløse undfangelse siges at have fundet sted den 25. marts.

Anno Domini

Alden Mosshammer skriver:

"If Dionysius Exiguus meant to number the years from the birth of Christ, rather than the conception, then it is more likely that he considered that event to have occurred on 25 December, seven days before the start of the year that we call AD 1. The consensus of most modern scholars favours that interpretation." (Tekst)

Tiden før Kristus (f.Kr.) varer indtil begyndelsen af vores tidsregning Anno Domini (AD). Det siges, at Kristus blev født syv dage før begyndelsen af vores tidsregning AD og han blev omskåret på den ottende dag. Det siges, at Kristus blev født i tiden f.Kr. og han blev omskåret på nytårsdag i året vi kalder AD 1.

Dies Domini

Et år 0 findes ikke i Anno Domini, men et år 0 findes i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

I den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 er året 0 [0000] året umiddelbart før året 1 [0001].

Vi kan bruge den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 i stedet for Anno Domini. Vi kan tælle dage og år før og efter begyndelsen af året 0 [0000].

Begyndelsen af året 0 [0000] er den kronologiske epoke Dies Domini 0.0.

Dage

Ifølge Bibelen blev Jesus Kristus korsfæstet på dagen før sabbatten, og han opstod fra de døde på den tredje dag.

Disse tre dage, fra begyndelsen af dagen han blev korsfæstet, til slutningen af dagen han opstod fra de døde, kaldes Triduum Paschale.

Hændelserne under Triduum Paschale fandt sted på tre separate dage i ugedagscyklussen.

Ugedagscyklussen begynder med enten dag 1 eller dag 0.

Gammel tid

I gammel tid begynder cyklussen af dage med dag 1. Cyklussen af dage er uendelig efter begyndelsen af dag 1.

Moderne tid

I moderne tid begynder cyklussen af dage med dag 0. Cyklussen af dage er uendelig både før og efter begyndelsen af dag 0.

Timer

En time er en del af døgnet. Længden af en time er enten variabel eller fast.

Gammel tid

I gammel tid har døgnet 12 dagtimer fra solopgang til solnedgang og 12 nattetimer fra solnedgang til solopgang.

Den første time efter solopgang er den første dagtime, og den første time efter solnedgang er den første nattetime. Det er middag ved den sjette dagtime og midnat ved den sjette nattetime.

På grund af de skiftende årstider er længden af en time variabel.

Moderne tid

I moderne tid har døgnet 24 klokketimer fra midnat til midnat.

Det er middag klokken 12:00 og midnat klokken 00:00. Længden af en klokketime er fastsat til 3600 SI-sekunder.

Søndag

"Throughout history there have been different choices for beginning the day. The ancient Egyptians began the day at dawn, but the Babylonians and Jews chose sunset. The ancient Romans switched to midnight after first using sunrise to mark the day’s beginning. Sunrise was the most common choice in Western Europe before the general use of clock time." (Tekst)

I evangelierne er hændelserne under Triduum Paschale beskrevet som en sekvens af hændelser. Kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale afhænger af hvorvidt dagene regnes fra solopgang til solopgang, solnedgang til solnedgang eller midnat til midnat.

Inden vi fortsætter, så bør den følgende advarsel bemærkes. Beda skriver:

"All the mysteries of the seventeenth day of the Moon, wherein on a Sunday the first deeds of His most holy Resurrection took place, are set forth in unambiguous sequence. Only let us be extremely careful lest, by affirming as do some that this was accomplished on the sixteenth Moon, we incur not only an inevitable loss to our computation, but a very great danger to the catholic faith." (Tekst)/(Latin)

Solopgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang. Til venstre er de skiftende tider, og øverst er de skiftende dage i ugen.

Solnedgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang. Til venstre er de skiftende tider, og øverst er de skiftende dage i månemåneden. Dagene fra solopgang til solopgang er skrevet i parenteser.

Mellem dagene fra solopgang til solopgang og dagene fra solnedgang til solnedgang er de følgende forskelle tydelige:

Hans sidste nadver og hans korsfæstelse fandt sted på to forskellige dage (torsdag og fredag), hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang, men på den samme dag (14), hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang.

Hans opstandelse og Jn 20:19-23 fandt sted på den samme dag (søndag), hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang, men på to forskellige dage (16 og 17), hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang.

I Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat

I Johannesevangeliet var hans sidste nadver et måltid før påskefesten (Jn 13:1).

Johannesevangeliet siger:

"Det var før påskefesten ... Og mens de holdt måltid". (Jn 13:1-2)

I Johannesevangeliet var hans sidste nadver et måltid før påskefesten, fordi dagene dér regnes fra midnat til midnat.

Jack Finegan skriver:

"In the Fourth Gospel, on the other hand, we saw that the day must have been reckoned from the preceding midnight, according to what Pliny tells us was official Roman usage." (Tekst)

To passager i Johannesevangeliet indikerer klart, at i Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat:

1

a) Den første dag i ugen (søndag) kom Maria til graven "mens det endnu var mørkt" (Jn 20:1).

Ved solopgang er det ikke mørkt.

Hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang, så ville det have været lørdag, ikke søndag, da Maria kom til graven "mens det endnu var mørkt". Derfor regnes dagene ikke fra solopgang til solopgang.

b) Jesus kom til disciplene "om aftenen den samme dag, den første dag i ugen" (Jn 20:19).

Her knytter teksten udtrykkeligt aftenen (ὀψίας/opsias) uløseligt til den samme dag, som Maria kom til graven. Hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang, ville aftenen have markeret overgangen til en ny dag (ugens anden dag / 17. nisan). Eftersom Johannesevangeliet fastholder, at denne aften fandt sted på den samme dag, regnes dagene heller ikke fra solnedgang til solnedgang.

c) I Johannesevangeliet regnes søndagen hverken fra solopgang til solopgang eller fra solnedgang til solnedgang. Dette indikerer, at i Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat.

2

Bibelen siger:

"Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende i den samme måned skal I spise usyrede brød. Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse." (2 Mos 12:18-19)

Bibelen siger syv dage uden surdej (15, 16, 17, 18, 19, 20, 21), men et lam skulle dræbes på den fjortende dag (2 Mos 12:6), og hvis den fjortende dag indgår i påskefesten, er der otte og ikke syv dage fra den fjortende til den enogtyvende (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21). Derfor skelner Johannesevangeliet mellem forberedelsesdagen (14) og den første dag uden surdej (15).

• Jesus Kristus blev korsfæstet på forberedelsesdagen (14) (Jn 19:14).
• Den første dag uden surdej (15) var både sabbatten og en stor (μεγάλη/megalē) dag (Jn 19:31).

Folket fjernede surdejen på den fjortende dag. Quartodecimanerne holdt påsken på den fjortende dag.

Midnat

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagene regnes fra midnat til midnat. Til venstre er de skiftende tider, og øverst er de skiftende dage i både ugen og månemåneden.

Hvis dagene regnes fra midnat til midnat, så begyndte påskefesten med forberedelsesdagen (14) ved midnat mellem torsdag (13) og fredag (14). Hans sidste nadver fandt sted om aftenen torsdag (13) og var derfor et måltid før påskefesten. Dette indikerer også, at i Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat.

Alden Mosshammer skriver:

"If Pilate had tried and executed Jesus on the fifteenth day of Nisan, he would have been profaning a Jewish holy day of rest. For this and other reasons, many modern scholars prefer the Johannine account." (Tekst)

Uge

Den tredje dag i Triduum Paschale markerer den sidste dag i en ny uge.

• Den gamle uge er perioden på syv dage regnet fra solnedgang lørdag til solnedgang lørdag.
• Den nye uge er perioden på syv dage regnet fra midnat søndag til midnat søndag.

I den gamle uge er søndag den første dag (post sabbatum).

I den nye uge er søndag den syvende dag (post dominicam).

Bibelen siger:

"Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat". (3 Mos 23:15-16)

Med andre ord siger Bibelen syv hele uger, fra begyndelsen af dagen efter sabbatten (1) til slutningen af den halvtredsindstyvende dag (1-50).

Den ottende dag regnet fra Palmesøndag

Palmesøndag markerer den første dag i en hellig uge. Den sidste dag i den hellige uge er den ottende dag regnet fra Palmesøndag.

Den ottende dag regnet fra Palmesøndag er: (i) den tredje dag i Triduum Paschale, (ii) den sidste dag i den hellige uge, (iii) den første dag i tællingen til pinse.

Tællingen til pinse (1-50) er den ottende dag plus syv hele nye uger (1+(7x7)=50).

Scaliger

Link: Dionysisk påsketabel

Joseph Scaliger er berømt for sin 7980-årige cyklus. Den er produktet af antallet af år i en 15-årig cyklus ganget med antallet af år i en 19-årig cyklus ganget med antallet af år i en 28-årig cyklus. 15x19x28=7980.

Scaliger skriver:

"To avoid any cumulative error due to the long series and interconnection of the epochs, I have devised a period which contains both cycles [19x28=532] and the indictions [15]. I shall call this the Julian period." (Tekst)

532x15=7980.

Link: Scaligers 7980-årige cyklus

15-årig cyklus

I den 15-årige cyklus har hvert år et tal fra 1 til 15.

I Scaligers 7980-årige cyklus er tallet fra 1 til 15 lig med 3 i året 1 f.Kr.

19-årig cyklus

I den 19-årige cyklus har hvert år et tal fra 1 til 19. Efter 19 julianske år indtræffer de samme månefaser på de samme datoer i den julianske kalender. 19 julianske år indeholder 235 månemåneder.

Tallet over tallet fra 1 til 19 er den dionysiske epakt. I år 1 er den dionysiske epakt 0, hvilket Dionysius skriver nulla. I hvert følgende år føjes 11 til epakten; når summen når 30, trækkes 30 fra.

Epakterne for de 19 år er derfor: 0, 11, 22, 3, 14, 25, 6, 17, 28, 9, 20, 1, 12, 23, 4, 15, 26, 7, 18.

Elleve tilføjes, fordi tolv månemåneder er elleve dage kortere end et juliansk år. Månen er derfor elleve dage ældre på den samme kalenderdato i det følgende år.

Ved afslutningen af den 19-årige cyklus tilføjer saltus lunae én ekstra månedag til epakttallet, så der føjes 12 i stedet for 11 til epakten. Epakten ændres derfor fra 18 i år 19 til 0 i år 1.

I Scaligers 7980-årige cyklus er tallet fra 1 til 19 lig med 1 i året 1 f.Kr.

28-årig cyklus

I den 28-årige cyklus har hvert år et tal fra 1 til 28.

Bogstaverne over tallene er søndagsbogstaverne. De røde tal er skudår (366 dage), og de sorte tal almindelige år (365 dage). Et skudår har et dobbelt søndagsbogstav, og et almindeligt år har et enkelt søndagsbogstav.

Søndagsbogstavet viser datoen for årets første søndag.

Alle årets dage har et af de syv små bogstaver i den gentagende sekvens: a, b, c, d, e, f, g. I et skudår gentages skuddagens bogstav på den følgende dag; dette medfører, at søndagsbogstavet ændres til det foregående bogstav resten af året. Årets første dag (1. januar) har altid det lille bogstav a.

Søndagsbogstavet A viser, at datoen for årets første søndag er 1. januar. Søndagsbogstavet G viser, at datoen for årets første søndag er 7. januar.

Skuddagen hvert fjerde år er altid i februar. I et almindeligt år har alle søndage det samme bogstav som søndagsbogstavet, men i et skudår har alle søndage før skuddagen det første af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav, og alle søndage efter skuddagen det andet af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav.

I den proleptiske julianske kalender er året 1 f.Kr. et skudår, og den første søndag i det år er 4. januar. Året 1 f.Kr. havde derfor det dobbelte søndagsbogstav DC.

Scaliger skriver:

"The year in which the birth of Christ is commonly held to have fallen had the double dominical letter DC and was therefore 9 in the Roman solar cycle." (Tekst)

Den 28-årige cyklus, som Scaliger bruger, er beskrevet af Robert af Leicester. Han skriver:

"It should hence be known that the letter G is not, nor can it be, the dominical letter in March, except in the 6th or 12th or 17th or 23rd year of the solar cycle." (Tekst)

I Scaligers 7980-årige cyklus er tallet fra 1 til 28 lig med 9 i året 1 f.Kr.

Epoke

John Herschel skriver:

"The first year of the current Julian period, or that of which the number in each of the three subordinate cycles is 1, was the year 4713 BC, and the noon of the 1st of January of that year, is the chronological epoch." (Tekst)

Kombinationer

Link: Den julianske Periode

532

JD

P. Kenneth Seidelmann skriver:

"The number assigned to a day in this continuous count is the Julian day number which is defined to be 0 for the day starting at Greenwich mean noon on 1 January 4713 BC, Julian proleptic calendar. The Julian day number therefore denotes the number of days that has elapsed, at Greenwich noon on the day designated, since the preceding epoch. The Julian date (JD) corresponding to any instant is, by a simple extension of this concept, the Julian day number followed by the fraction of the day elapsed since the preceding noon." (Tekst)

ISO 8601

ISO 8601 er en international standard for gengivelse og udveksling af dato og tid.

• Dato skrives i formatet: åååå-mm-dd.
• Tid skrives i formatet: tt:mm:ss.

Dato og tid kombineret adskilles med T: åååå-mm-ddTtt:mm:ss.

ISO 8601:2019 siger:

"This document uses the Gregorian calendar for the identification of calendar days (4.2.1). This document allows the identification of calendar years by their year number for years both before and after the introduction of the Gregorian calendar (4.2.1)." (Tekst)

Oktober 1582

Den røde streg viser introduktionen af den gregorianske kalender.

Ved introduktionen af den gregorianske kalender springer den gregorianske kalender fra den fjerde oktober i den julianske kalender til den femtende oktober i den gregorianske kalender.

Den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 anvender den gregorianske kalenders skudårsregler både i tiden før og i tiden efter introduktionen af den gregorianske kalender.

• I tiden efter introduktionen af den gregorianske kalender er der ingen forskel mellem den gregorianske kalender og ISO 8601.
• I tiden før introduktionen af den gregorianske kalender er der næsten altid en forskel mellem den julianske kalender og ISO 8601.

Kun fra 0200-03-01 til 0300-02-28 (begge dage inkluderet) er der ingen forskel mellem den julianske kalender og ISO 8601.

ISO 8601:2019 siger:

"Each Gregorian calendar year can be identified by a 4-digit ordinal number beginning with ‘0000’ for year zero (4.3.2)." (Tekst)

År 0

Et år 0 findes ikke i Anno Domini, men et år 0 findes i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Dies Domini

Dies Domini er et supplement til den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Som et supplement til ISO 8601 er Dies Domini en kontinuerlig tælling af dage og brøkdele af dage før og efter den kronologiske epoke 0.0.

Den kronologiske epoke 0.0 er ISO-datoen 0000-01-01T00:00:00. I ISO 8601 angiver 0000-01-01T00:00:00 lokal tid, mens 0000-01-01T00:00:00Z angiver universel UTC (ved nulmeridianen).

Epokedagen 0 er den samme lørdag som 0000-01-01.

Link: Dies Domini

Dato

Dato og tid

Nytår

Den årlige fejring af Nytår kan betragtes som en ottedages højtid (NYTÅR), hvor både højtidens første dag (12-25) og højtidens sidste dag (01-01) er helligdage.

12-25

12-25 er markeret som X-dag.

X er det første bogstav i det græske ord ΧΡΙΣΤΟΣ/CHRISTOS.

"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: ‘Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.’ Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus." (Jn 1:14-17)

01-01

01-01 er markeret som 0-dag.

01-01 er nytårsdag og årsdagen for epokedagen 0000-01-01.

01-01 begynder ved midnat (00:00:00) mellem 12-31 og 01-01.

Et nyt årtusind begynder ved midnat (00:00:00) mellem et år, der slutter med 999-12-31, og det følgende år, der begynder med 000-01-01.