KRONOLOGI

Den første dag af vores fælles tidsregning Anno Domini (AD) er den ottende dag.

Alden Mosshammer skriver:

"If Dionysius [Exiguus] meant to number the years from the birth of Christ, rather than the conception, then it is more likely that he considered that event to have occurred on 25 December, seven days before the start of the year that we call AD 1. The consensus of most modern scholars favours that interpretation." (Tekst)

Ifølge flertallet af moderne forskere blev Kristus født i tiden før Kristus (f.Kr.).

Tiden f.Kr. varer indtil begyndelsen af den første dag af vores fælles tidsregning Anno Domini og ifølge flertallet af moderne forskere blev Kristus født på den syvende dag før begyndelsen af den første dag af vores fælles tidsregning Anno Domini.

Kristus blev omskåret på den ottende dag (Lk 1:59).

Ifølge flertallet af moderne forskere blev Kristus omskåret på den første dag af vores fælles tidsregning Anno Domini.

Inkarnationen af Logos

Jesus Kristus kom som inkarnationen af Logos.

Johannesevangeliet siger:

"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os." (Jn 1:14)

Inkarnationen af Logos varede fra Kristi undfangelse til Kristi himmelfart.

Det er på ingen måde sikkert, at Kristi fødsel faktisk fandt sted i året umiddelbart før året AD 1. Året umiddelbart før året AD 1 er blot året Dionysius Exiguus har etableret som året for både Kristi undfangelse og Kristi fødsel.

ISO 8601

År 0 (året umiddelbart før året AD 1) er ikke en del af vores fælles tidsregning Anno Domini, men år 0 er en del af den greorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Vi kan droppe AD og i stedet bruge den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Vi kan droppe vores fokus på de otte dage mellem Kristi fødsel og Kristi omskærelse og i stedet tælle dage og år både før og efter begyndelsen af år 0.

Dage

Kristus blev korsfæstet under påskefesten på en fredag og han opstod fra de døde på den tredje dag.

Disse tre påskedage (fra begyndelsen af dagen Kristus blev korsfæstet til enden af dagen han opstod fra de døde) kaldes Triduum Paschale.

Hændelserne under Triduum Paschale fandt sted på tre unikke dage i en uendelig række af ugedage.

Den uendelige række af ugedage begynder med enten dag 1 eller dag 0.

Gammel tid

I gammel tid begynder den uendelige række af ugedage med dag 1. Rækken af ugedage er uendelig efter begyndelsen af dag 1.

Moderne tid

I moderne tid begynder den uendelige række af ugedage med dag 0. Rækken af ugedage er uendelig både før og efter begyndelsen af dag 0.

Timer

En time er en del af dagen. Længden af en time er enten variabel eller fast.

Gammel tid

I gammel tid har dagen 12 timer fra solopgang til solnedgang og natten har 12 timer fra solnedgang til solopgang.

Den første time efter solopgang er dagens første time og den første time efter solnedgang er nattens første time. Det er middag ved dagens sjette time og midnat ved nattens sjette time.

På grund af de skiftende årstider er længden af en time variabel:

Moderne tid

I moderne tid har dagen 24 timer og længden af en time er fast 3600 SI sekunder.

Søndag

"Throughout history there have been different choices for beginning the day. The ancient Egyptians began the day at dawn, but the Babylonians and Jews chose sunset. The ancient Romans switched to midnight after first using sunrise to mark the day’s beginning. Sunrise was the most common choice in Western Europe before the general use of clock time." (Tekst)

I evangelierne er hændelserne under Triduum Paschale beskrevet som en sekvens af hændelser. Kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale afhænger af om dagen begynder ved solopgang, ved solnedgang, eller ved midnat.

Fra solopgang til solopgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved solopgang. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i ugen.

Fra solnedgang til solnedgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved solnedgang. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i månemåneden. Dagen fra solopgang til solopgang er skrevet i parenteser.

Mellem dagen fra solopgang til solopgang og dagen fra solnedgang til solnedgang er de følgende forskelle tydelige:

• Den sidste nadver og korsfæstelsen fandt sted på to forskellige dage (torsdag og fredag), hvis dagen begynder ved solopgang, men på den samme dag (luna 14), hvis dagen begynder ved solnedgang.
• Opstandelsen og Jn 20:19-23 fandt sted på den samme dag (søndag), hvis dagen begynder ved solopgang, men på to forskellige dage (luna 16 og luna 17), hvis dagen begynder ved solnedgang.

Var den sidste nadver et måltid under eller før påskefesten?

• De tre synoptiske evangelier siger, at den sidste nadver var et måltid under påskefesten (Mt 26:17, Mk 14:12, Lk 22:7).
• Johannesevangeliet siger, at den sidste nadver var et måltid før påskefesten (Jn 13:1).

Alden Mosshammer skriver:

"Since the lamb was slain on the 14th day before evening and the Passover meal was eaten in the evening of that day, Mark’s account implies that the crucifixion took place on the 15th day of the month. ... John’s account implies that the crucifixion took place on the fourteenth day of the month just before a Passover meal would have been taken in the evening. ... If Pilate had tried and executed Jesus on the 15th day of Nisan, he would have been profaning a Jewish holy day of rest. For this and other reasons, many modern scholars prefer the Johannine account." (Tekst)

Jack Finegan skriver:

"In the Fourth Gospel, on the other hand, we saw that the day must have been reckoned from the preceding midnight, according to what Pliny tells us was official Roman usage." (Tekst)

Især to passager i Johannesevangeliet indikerer, at ifølge Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat:

1)

Maria kom til graven "den første dag" (søndag) "mens det endnu var mørkt" (Jn 20:1). "Mørkt" betyder før solopgang. Derfor begyndte dagen ikke ved solopgang, fordi så ville det stadig være lørdag og endnu ikke søndag, da Maria kom til graven "mens det endnu var mørkt".

Jesus kom til disciplene "om aftenen den samme dag, den første dag" (Jn 20:19). "Om aftenen" betyder efter solnedgang. Derfor begyndte dagen heller ikke ved solnedgang, fordi efter solnedgang var det stadig "den samme dag" (søndag).

Ifølge Johannesevangeliet begyndte dagen hverken ved solopgang eller ved solnedgang. Dette indikerer, at ifølge Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat.

2)

Bibelen siger:

”Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende i den samme måned skal I spise usyrede brød. Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse.” (2 Mos 12:18-19)

Bibelen siger syv dage uden surdej, fra den fjortende til den enogtyvende, men hvis både den fjortende og den enogtyvende er inkluderet, er der otte og ikke syv dage fra den fjortende til den enogtyvende (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21). Derfor skelner Bibelen mellem forberedelsesdagen (14) og de syv dage uden surdej (15-21).

Påskefesten (forberedelsesdagen plus de syv dage uden surdej) varede otte dage (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21).

Fra midnat til midnat

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved midnat. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i både ugen og månemåneden.

Triduum Paschale begyndte ved midnat mellem torsdag og fredag. Påskefesten varede otte dage fra midnat mellem luna 13 og luna 14, til midnat mellem luna 21 og luna 22. Den sidste nadver fandt sted torsdag aften på luna 13 og var derfor et måltid før påskefesten (Jn 13:1). Dette indikerer også, at ifølge Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat.

At den sidste nadver fandt sted torsdag aften på luna 13 er i overensstemmelse med den græske version af Chronicon Paschale, som siger:

"Our Saviour was betrayed on the thirteenth, the fifth day of the week, on the fourteenth was crucified, and arose on the third day, that is on the sixteenth of the moon, which was the Lords day." (Tekst)

Weekend

Varigheden af en uge er syv dage.

• Weekenden er ikke kun en ugentlig påmindelse om Sabbaten.
• Weeekenden er en ugentlig påmindelse om de tre påskedage (triduum paschale) fra begyndelsen af dagen Kristus blev korsfæstet til enden af dagen han opstod fra de døde.

Bibelen siger:

Husk at helligholde den syvende dag.

• Søndag er den første dag og lørdag den syvende dag efter Sabbaten (post sabbatum).
• Mandag den første dag og søndag er den syvende dag efter Weekenden (post dominicam).

Som en ugentlig påmindelse om de tre påskedage er Weekenden midnat mellem søndag og mandag og er både ugens ende og ugens begyndelse.

Husk de tre påskedage, for at helligholde Herrens dag (dies Domini).

Juliansk dag

Den julianske dato er en kontinuerlig tælling af dage og brøkdele af dage før og efter begyndelsen af den nuværende julianske periode.

Alden Mosshammer skriver:

"Joseph Scaliger established the foundations of modern scientfic historical chronology with the publication in 1583 of his Opus de emendatione temporum." (Tekst)

I hans Opus de emendatione temporum beregnede Scaliger en periode på 7980 julianske år. 7980 er resultatet af 15 x 19 x 28. Om denne beregning skriver Scaliger:

"To avoid any cumulative error due to the long series and interconnection of the epochs, I have devised a period which contains both cycles and the indictions. I shall call this the Julian Period. For to obtain it I multiplied the great 532-year period of Dionysius [Exiguus] by 15. 15 x 532 = 7980." (Tekst)

532 [0]

Dionysius Exiguus etablerede grundlaget for vores fælles tidsregning Anno Domini med udgivelsen i 525 af hans påsketabel.

Dionysius Exiguus skriver:

"Since Saint Cyril began his first cycle from the 153rd year of Diocletian and ended his last at the 247th, we have begun from the 248th year of that same ruler - more a tyrant than a prince. But we did not want to perpetuate the memory of that impious persecutor in our cycles, so we have chosen rather to number the years from the Incarnation of our Lord Jesus Christ." (Tekst)

I hans påsketabel valgte Dionysius Exiguus begyndelsesåret 532. Han kunne have valgt 533, men han valgte 532.

Den 532-årige periode begyndende i 532 er den 532-årige periode fra 532 til 1063 (begge år inkluderet). Beda skriver:

"It takes its beginning from the 532nd year of the Lord’s Incarnation, where Dionysius began his first cycle, and extends up to the year 1063 of this most holy Incarnation." (Tekst)

Den 532-årige periode umiddelbart før den 532-årige periode fra 532 til 1063 er den 532-årige periode fra 0 til 531 (begge år inkluderet).

År 0 er ikke en del af Scaligers beregning. I Scaligers beregning af den nuværende julianske periode er den 532-årige periode umiddelbart før den 532-årige periode fra 532 til 1063 den 532-årige periode fra 1 f.Kr. til 531 AD (begge år inkluderet).

Indiktion [15]

Indiktionscyklussen er en cyklus på 15 julianske år.

I Scaligers beregning af den nuværende julianske periode, og i den dionysiske påsketabel, var tallet 10 i 532 AD.

Måne [19]

Månecyklussen er en cyklus på 19 julianske år.

I Scaligers beregning af den nuværende julianske periode, og i den dionysiske påsketabel, var epakten 0 og tallet 1 i 532 AD.

Alden Mosshammer skriver:

"The frequent complaint that Dionysius Exiguus was unfamiliar with the concept of zero has no basis in the facts. The Easter table of Dionysius begins with a new moon on the day of its conjunction with the sun. In some tables, such a new moon was designated as the 30th day of the Lunar cycle. Dionysius, however, counts it as zero (nulla)." (Tekst)

Sol [28]

Solcyklussen er en cyklus på 28 julianske år.

I solcyklussen er de røde tal skudår (366 dage) og de sorte tal almindelige år (365 dage). Bogstaverne ovenover tallene er søndagsbogstaverne. Et skudår har et dobbelt søndagsbogstav og et almindeligt år har et enkelt søndagsbogstav.

Søndagsbogstavet viser datoen for årets første søndag.

Alle årets dage har et af de syv små bogstaver i den gentagende sekvens; a, b, c, d, e, f, g. Årets første dag (01/01) har altid det lille bogstav a.

I solcyklussen viser søndagsbogstavet A, at datoen for årets første søndag er 01/01. Søndagsbogstavet G viser, at datoen for årets første søndag er 07/01.

Skuddagen er altid i februar. I et almindeligt år har alle søndage det samme bogstav som søndagsbogstavet, men i et skudår har alle søndage før skuddagen det første af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav og alle søndage efter skuddagen det andet af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav.

Året umiddelbart før året AD 1 var et skudår og årets første søndag var 04/01. Derfor havde året umiddelbart før året AD 1 det dobbelte søndagsbogstav DC. Bemærkelsesværdigt skriver Scaliger:

"The year in which the birth of Christ is commonly held to have fallen had the double Sunday letter DC and was therefore 9 in the Roman solar cycle."(Tekst)

I Scaligers beregning af den nuværende julianske periode begynder en 532-årig periode hverken i året umiddelbart før året AD 1, eller i 532, fordi Scaliger ikke bruger den dionysiske påsketabels solcyklus. Scaliger bruger "the Roman solar cycle".

"It should hence be known that the letter G is not, nor can it be, the Sunday letter in March, except in the 6th or 12th or 17th or 23rd year of the solar cycle." (Tekst)

I citatet fra 1294 beskriver Robert af Leicester "the Roman solar cycle", som Scaliger bruger og som er vist ovenfor.

Den julianske periode

Den nuværende julianske periode

Kronologisk epoke

"The first year of the current Julian period, or that of which the number in each of the three subordinate cycles is 1, was the year 4713 B.C., and the noon of the 1st of January of that year, is the chronological epoch." (Tekst)

Juliansk dag 0

"The number assigned to a day in this continuous count is the Julian Day Number which is defined to be 0 for the day starting at Greenwich mean noon on 1 January 4713 BC, Julian proleptic calendar." (Tekst)

En proleptisk kalender er en kalender, som er knyttet til dage både før og efter kalenderens introduktion.

ISO 8601

ISO 8601 er en international standard for gengivelse og udveksling af dato og tid.

Dato skrives i formatet: åååå-mm-dd.

Tid skrives i formatet: tt:mm:ss.

Dato og tid kombineret adskilles med T: åååå-mm-ddTtt:mm:ss.

ISO 8601:2019 siger:

"This document uses the Gregorian calendar for the identification of calendar days (4.2.1). This document allows the identification of calendar years by their year number for years both before and after the introduction of the Gregorian calendar (4.2.1)." (Tekst)

"Each Gregorian calendar year can be identified by a 4-digit ordinal number beginning with ‘0000’ for year zero (4.3.2)." (Tekst)

Oktober 1582

De røde streger viser den gregorianske kalenders introduktion.

Ved den gregorianske kalenders introduktion springer den gregorianske kalender fra den fjerde oktober i den julianske kalender til den femtende oktober i den gregorianske kalender.

Den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 anvender den gregorianske kalenders skudårsregler i tiden både før og efter den gregorianske kalenders introduktion.

• I tiden efter den gregorianske kalenders introduktion er der ingen forskel mellem kalenderdatoerne i den gregorianske kalender og kalenderdatoerne i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.
• I tiden før den gregorianske kalenders introduktion er der næsten hele tiden forskel mellem kalenderdatoerne i den julianske kalender og kalenderdatoerne i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Kun i perioden mellem 0200-03-01 og 0300-02-28 (begge dage inkluderet) er der ingen forskel mellem kalenderdatoerne i den julianske kalender og kalenderdatoerne i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

År 0

År 0 (0000) er en del af den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601, men ikke en del af vores fælles tidsregning Anno Domini.

Dies Domini

Dies Domini er et muligt supplement til den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Som supplement til den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 er Dies Domini en kontinuerlig tælling af ugedage og brøkdele af ugedage før og efter den kronologiske epoke 0.0.

Den kronologiske epoke 0.0 er den samme dato og tid som 0000-01-01T00:00:00.

Dies Domini 0 er den samme lørdag som 0000-01-01.

Dato

Dato og tid

Nytår

Den årlige fejring af Nytår kan ses som en ottedages højtid (NYTÅR), hvor både højtidens første dag (12-25) og højtidens sidste dag (01-01) er en hellig dag.

12-25

12-25 er X-dag (*) for inkarnationen af Logos. (*CHRISTOS-dag: Det første bogstav i ordet X-dag er det græske bogstav X/CH, som er det første bogstav i det græske ord ΧΡΙΣΤΌΣ/CHRISTOS). Inkarnationen af Logos varede fra Kristi undfangelse til Kristi himmelfart. Hændelserne under Triduum Paschale fandt sted under inkarnationen af Logos.

"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus." (Jn 1:14-17)

01-01

01-01 er Nytårsdag og årsdag for epokedagen 0000-01-01.

01-01 begynder midnat (00:00:00) mellem 12-31 og 01-01.

Et nyt årtusind begynder 00:00:00 mellem å999-12-31 og å000-01-01.