KRONOLOGI

Den kristne æra Anno Domini (AD) begynder med den ottende dag.

Alden Mosshammer skriver:

"If Dionysius Exiguus meant to number the years from the birth of Christ, rather than the conception, then it is more likely that he considered that event to have occurred on 25 December, seven days before the start of the year that we call AD 1. The consensus of most modern scholars favours that interpretation." (Tekst)

Ifølge flertallet af moderne forskere blev Kristus født i tiden før Kristus (f.Kr.).

Tiden f.Kr. varer indtil 1. januar AD 1 og ifølge flertallet af moderne forskere blev Kristus født syv dage før 1. januar AD 1.

Kristus blev angiveligt omskåret på den ottende dag. (Lk 1:59)

Ifølge flertallet af moderne forskere begynder den kristne æra Anno Domini med dagen Kristus blev omskåret.

Inkarnation

Jesus Kristus kom som til verden som inkarnationen af Logos.

Inkarnationen af Logos varede fra Kristi undfangelse til Kristi himmelfart.

Johannesevangeliet siger:

"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os." (Jn 1:14)

Det er på ingen måde sikkert, at inkarnationen af Logos faktisk begyndte i året umiddelbart før året AD 1.

Året umiddelbart før året AD 1 er blot året Dionysius Exiguus har etableret som det allerførste år ab incarnatione.

0.0

Et år 0 findes ikke i den kristne æra Anno Domini.

I den greorianske proleptiske kalender ISO 8601 er året 0 [0000] året umiddelbart før året 1 [0001].

Vi kan bruge den greorianske proleptiske kalender ISO 8601 og tælle dage og år både før og efter begyndelsen af år 0.

Begyndelsen af år 0 er den kronologiske epoke 0.0 Dies Domini.

Dage

Triduum Paschale

Under en påskefest i Jerusalem blev Jesus Kristus korsfæstet på en fredag og han opstod fra de døde på den tredje dag.

Disse tre påskedage (fra begyndelsen af fredagen han blev korsfæstet til enden af søndagen han opstod fra de døde) kaldes Triduum Paschale.

Hændelserne under Triduum Paschale fandt sted på tre separate dage i cyklussen af ugedage.

Ugedage

Cyklussen af ugedage begynder med enten dag 1 eller dag 0.

Gammel tid

Gamle dage

I gammel tid begynder cyklussen af ugedage med dag 1. Cyklussen af ugedage er uendelig efter begyndelsen af dag 1.

Moderne tid

Moderne dage

I moderne tid begynder cyklussen af ugedage med dag 0. Cyklussen af ugedage er uendelig både før og efter begyndelsen af dag 0.

Timer

En time er en del af dagen. Længden af en time er enten variabel eller fast.

Gammel tid

Gammel tid

I gammel tid har dagen 12 timer fra solopgang til solnedgang og natten har 12 timer fra solnedgang til solopgang.

Den første time efter solopgang er dagens første time og den første time efter solnedgang er nattens første time. Det er middag ved dagens sjette time og midnat ved nattens sjette time.

På grund af de skiftende årstider er længden af en time variabel:

Ancient Roman

Moderne tid

Moderne tid

I moderne tid har dagen 24 timer fra midnat til midnat og længden af en time er fast 3600 SI sekunder.

Søndag

Søndag

"Throughout history there have been different choices for beginning the day. The ancient Egyptians began the day at dawn, but the Babylonians and Jews chose sunset. The ancient Romans switched to midnight after first using sunrise to mark the day’s beginning. Sunrise was the most common choice in Western Europe before the general use of clock time." (Tekst)

I evangelierne er hændelserne under Triduum Paschale beskrevet som en sekvens af hændelser. Kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale afhænger af om dagen begynder ved solopgang, ved solnedgang, eller ved midnat.

Fra solopgang til solopgang

Solopgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved solopgang. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i ugen.

Fra solnedgang til solnedgang

Solnedgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved solnedgang. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i månemåneden. Dagen fra solopgang til solopgang er skrevet i parenteser.

Mellem dagen fra solopgang til solopgang og dagen fra solnedgang til solnedgang er de følgende forskelle tydelige:

Var den sidste nadver et måltid under eller før påskefesten?

Alden Mosshammer skriver:

"Since the lamb was slain on the 14th day before evening and the Passover meal was eaten in the evening of that day, Mark’s account implies that the crucifixion took place on the 15th day of the month. ... John’s account implies that the crucifixion took place on the fourteenth day of the month just before a Passover meal would have been taken in the evening. ... If Pilate had tried and executed Jesus on the 15th day of Nisan, he would have been profaning a Jewish holy day of rest. For this and other reasons, many modern scholars prefer the Johannine account." (Tekst)

Jack Finegan skriver:

"In the Fourth Gospel, on the other hand, we saw that the day must have been reckoned from the preceding midnight, according to what Pliny tells us was official Roman usage." (Tekst)

Især to passager i Johannesevangeliet indikerer, at ifølge Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat:

1)

Maria kom til graven "den første dag" (søndag) "mens det endnu var mørkt" (Jn 20:1). "Mørkt" betyder før solopgang. Derfor begyndte dagen ikke ved solopgang, fordi så ville det stadig være lørdag og endnu ikke søndag, da Maria kom til graven "mens det endnu var mørkt".

Jesus kom til disciplene "om aftenen den samme dag, den første dag" (Jn 20:19). "Om aftenen" betyder efter solnedgang. Derfor begyndte dagen heller ikke ved solnedgang, fordi efter solnedgang var det stadig "den samme dag" (søndag).

Ifølge Johannesevangeliet begyndte dagen hverken ved solopgang eller ved solnedgang. Dette indikerer, at ifølge Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat.

2)

Bibelen siger:

”Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende i den samme måned skal I spise usyrede brød. Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse.” (2 Mos 12:18-19)

Bibelen siger syv dage uden surdej, fra den fjortende til den enogtyvende, men hvis både den fjortende og den enogtyvende er inkluderet, er der otte og ikke syv dage fra den fjortende til den enogtyvende (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21). Derfor skelner Bibelen mellem forberedelsesdagen (14) og de syv dage uden surdej (15-21).

Påskefesten (forberedelsesdagen plus de syv dage uden surdej) varede otte dage (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21).

Fra midnat til midnat

Midnat

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved midnat. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i både ugen og månemåneden.

Triduum Paschale begyndte ved midnat mellem torsdag og fredag. Påskefesten varede otte dage fra midnat mellem luna 13 og luna 14, til midnat mellem luna 21 og luna 22. Den sidste nadver fandt sted torsdag aften på luna 13 og var derfor et måltid før påskefesten (Jn 13:1). Dette indikerer også, at ifølge Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat.

Uge

En uge er en periode på syv dage.

Det Nye Testamente etablerer grundlaget for en ny uge.

Den Ottende Dag

Septuaginten siger:

"And you yourselves will count from the day following the Sabbath, from the day on which you present the sheaf of the elevated offering, seven full weeks. Up to the next day after the last week you will calculate fifty days." (3 Mos 23:15-16)

Da Jesus kom til Jerusalem på Palmesøndag, var det ikke på den første dag i en ordinær uge på syv dage. Palmesøndag var den første dag i en ekstraordinær uge på otte dage.

Den ottende og sidste dag i den ekstraordinære uge på otte dage var Den Ottende Dag.

Den Ottende Dag var; (i) den tredje dag i Triduum Paschale, (ii) den ottende og sidste dag i den ekstraordinære uge på otte dage, (iii) den første dag i tællingen af halvtreds dage.

Tællingen af halvtreds dage / fra og med Den Ottende Dag til og med den halvtredsindstyvende dag / indbefattede Den Ottende Dag plus syv nye uger (1+49=50).

Juliansk dato

Den julianske dato er en kontinuerlig tælling af dage og brøkdele af dage før og efter begyndelsen af den nuværende julianske periode.

Alden Mosshammer skriver:

"Joseph Scaliger established the foundations of modern scientfic historical chronology with the publication in 1583 of his Opus de emendatione temporum." (Tekst)

I sin Opus etablerede Scaliger den julianske periode som en cyklus på 7980 julianske år. 7980 er resultatet af 28x19x15 [28x19x15=7980].

Scaliger skriver:

"To avoid any cumulative error due to the long series and interconnection of the epochs, I have devised a period which contains both cycles [28x19=532] and the indictions [15]. I shall call this the Julian Period. For to obtain it I multiplied the great 532-year period of Dionysius Exiguus by 15. [532x15=7980]." (Tekst)

Hvad Scaliger kalder "den store 532-årige periode" er hvad Beda den Ærværdige kalder "den store påskecyklus". Dette er en cyklus på 532 julianske år.

532 [0]

Dionysius Exiguus etablerede grundlaget for den kristne æra Anno Domini med udgivelsen i 525 af en tabel med påskedatoer for 5x19 julianske år.

Dionysius Exiguus skriver:

"Because the blessed Cyril began his first cycle in the 153rd year of Diocletian and ended his last cycle in the 247th year of Diocletian, we have to start in the 248th year of this man who was a tyrant rather than an emperor. However, we did not want to preserve the memory of an impious persecutor of Christians in our cycles, but chose rather to mark the times with years from the incarnation [ab incarnatione] of our Lord Jesus Christ". (Tekst)

Dionysius Exiguus valgte at starte tællingen af år ab incarnatione med året 532.

Beda skriver:

"It [den store påskecyklus] takes its beginning from the 532nd year of the Lord’s Incarnation, where Dionysius began his first cycle, and extends up to the year 1063 of this most holy Incarnation." (Tekst)

Leofranc Holford-Strevens skriver:

"Evidently he [Beda] takes it for granted that Dionysius not only understood the principle of the 532-year cycle, but began his first 19-year cycle in year 532 of the Incarnation on that basis". (Tekst)

Den 532-årige cyklus umiddelbart før den 532-årige cyklus fra 532 til 1063 (begge år inkluderet) er den 532-årige cyklus 0–531.

Et år 0 findes ikke i Scaligers beregning. I Scaligers beregning af den julianske periode er den 532-årige cyklus umiddelbart før den 532-årige cyklus fra 532 til 1063 den 532-årige cyklus fra 1 f.Kr. til AD 531 (begge år inkluderet).

Indiktion

Indiktionscyklus

Indiktionscyklussen er en cyklus på 15 julianske år.

I Scaligers beregning af den julianske periode var tallet i induktionscyklussen 3 i året 1 f.Kr.

Måne

Månecyklus

Månecyklussen er en cyklus på 19 julianske år.

Alden Mosshammer skriver:

"The frequent complaint that Dionysius Exiguus was unfamiliar with the concept of zero has no basis in the facts. The Easter table of Dionysius begins with a new moon on the day of its conjunction with the sun. In some tables, such a new moon was designated as the 30th day of the Lunar cycle. Dionysius, however, counts it as zero (nulla). The lack of a symbol for 0 in Roman numerals and in the Greek alphabetical system of numbering does not mean that the ancients had no notion of the concept." (Tekst)

I Scaligers beregning af den julianske periode var tallet månecyklussen 1 i året 1 f.Kr.

Sol

Solcyklus

Solcyklussen er en cyklus på 28 julianske år.

I solcyklussen er de røde tal skudår (366 dage) og de sorte tal almindelige år (365 dage). Bogstaverne ovenover tallene er søndagsbogstaverne. Et skudår har et dobbelt søndagsbogstav og et almindeligt år har et enkelt søndagsbogstav.

Søndagsbogstavet viser datoen for årets første søndag.

Alle årets dage har et af de syv små bogstaver i den gentagende sekvens; a, b, c, d, e, f, g. Årets første dag (01/01) har altid det lille bogstav a.

I solcyklussen viser søndagsbogstavet A, at datoen for årets første søndag er 01/01. Søndagsbogstavet G viser, at datoen for årets første søndag er 07/01.

Skuddagen er altid i februar. I et almindeligt år har alle søndage det samme bogstav som søndagsbogstavet, men i et skudår har alle søndage før skuddagen det første af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav og alle søndage efter skuddagen det andet af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav.

I den julianske kalender var året 1 f.Kr. et skudår og den første søndag i det år var 04/01. Derfor havde året 1 f.Kr. det dobbelte søndagsbogstav DC.

Men Scaliger skriver:

"The year in which the birth of Christ is commonly held to have fallen [1 f.Kr.] had the double Sunday letter DC and was therefore 9 in the Roman solar cycle."(Tekst)

I Scaligers beregning af den julianske periode var tallet i solcyklussen 9 i året 1 f.Kr.

Kronologisk epoke

"The first year of the current Julian period, or that of which the number in each of the three subordinate cycles is 1, was the year 4713 BC, and the noon of the 1st of January of that year, is the chronological epoch." (Tekst)

Den julianske periode

Den nuværende julianske periode

Juliansk dag 0

"The number assigned to a day in this continuous count is the Julian Day Number which is defined to be 0 for the day starting at Greenwich mean noon on 1 January 4713 BC, Julian proleptic calendar." (Tekst)

ISO 8601

ISO 8601 er en international standard for gengivelse og udveksling af dato og tid.

Dato skrives i formatet: åååå-mm-dd.

Tid skrives i formatet: tt:mm:ss.

Dato og tid kombineret adskilles med T: åååå-mm-ddTtt:mm:ss.

ISO 8601:2019 siger:

"This document uses the Gregorian calendar for the identification of calendar days (4.2.1). This document allows the identification of calendar years by their year number for years both before and after the introduction of the Gregorian calendar (4.2.1)." (Tekst)

"Each Gregorian calendar year can be identified by a 4-digit ordinal number beginning with ‘0000’ for year zero (4.3.2)." (Tekst)

Oktober 1582

Oktober 1582

De røde streger viser den gregorianske kalenders introduktion.

Ved den gregorianske kalenders introduktion springer den gregorianske kalender fra den fjerde oktober i den julianske kalender til den femtende oktober i den gregorianske kalender.

Den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 anvender den gregorianske kalenders skudårsregler i tiden både før og efter den gregorianske kalenders introduktion.

Kun i perioden mellem 0200-03-01 og 0300-02-28 (begge dage inkluderet) er der ingen forskel mellem kalenderdatoerne i den julianske kalender og kalenderdatoerne i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

År 0

År 0

Et år 0 [0000] findes i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601, men ikke i den kristne æra Anno Domini.

Dies Domini

Dies Domini

Dies Domini er et supplement til den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Som et supplement til den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 er Dies Domini en kontinuerlig tælling af ugedage og brøkdele af ugedage før og efter den kronologiske epoke 0.0 Dies Domini.

Den kronologiske epoke 0.0 Dies Domini er den samme dato og tid som 0000-01-01T00:00:00.

Epokedagen Dies Domini 0 er den samme lørdag som 0000-01-01.

Dato

Dato

Dato og tid

Dato og tid

Nytår

NYTÅR

Den årlige fejring af Nytår kan ses som en ottedages højtid (NYTÅR), hvor både højtidens første dag (12-25) og højtidens sidste dag (01-01) er en helligdag.

12-25

12-25 er X-dag (ΧΡΙΣΤΌΣ/KRISTOS-dag).

"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus." (Jn 1:14-17)

01-01

01-01 er Nytårsdag og årsdag for epokedagen 0000-01-01.

01-01 begynder midnat (00:00:00) mellem 12-31 og 01-01.

Et nyt årtusind begynder 00:00:00 mellem å999-12-31 og å000-01-01.