KRONOLOGI
Anno Domini (AD)
Kristus blev født i tiden før Kristus.
Alden Mosshammer skriver:
"If Dionysius Exiguus meant to number the years from the birth of Christ, rather than the conception, then it is more likely that he considered that event to have occurred on 25 December, seven days before the start of the year that we call AD 1. The consensus of most modern scholars favours that interpretation." (Tekst)
Tiden før Kristus varer indtil begyndelsen af AD 1; Kristus blev født syv dage før begyndelsen af AD 1: Kristus blev født i tiden før Kristus.
Inkarnationen af Logos
Kristus kom som inkarnationen af Logos.
Johannesevangeliet siger:
"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os." (Jn 1:14)
Inkarnationen af Logos varede fra Kristi undfangelse til Kristi himmelfart.
Det er på ingen måde sikkert, at året umiddelbart før året AD 1 faktisk er inkarnationens første år.
Året umiddelbart før året AD 1 er blot året Dionysius Exiguus har etableret som det første år ab incarnatione.
Dies Domini
Der er intet år 0 i Anno Domini.
I den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 er året 0 [0000] året umiddelbart før året 1 [0001].
Vi kan bruge ISO 8601 som et alternativ til Anno Domini og tælle dage og år både før og efter begyndelsen af år 0.
Begyndelsen af år 0 er den kronologiske epoke 0.0 Dies Domini.
Dage
Under en påskefest i Jerusalem blev Kristus korsfæstet på en fredag og han opstod fra de døde på den tredje dag.
Disse tre påskedage, fra begyndelsen af fredagen Kristus blev korsfæstet til enden af søndagen på hvilken han opstod fra de døde, kaldes Triduum Paschale.
Hændelserne under Triduum Paschale fandt sted på tre separate dage i cyklussen af ugedage.
Cyklussen af ugedage begynder med enten dag 1 eller dag 0.
Gammel tid
I gammel tid begynder cyklussen af ugedage med dag 1. Cyklussen af ugedage er uendelig efter begyndelsen af dag 1.
Moderne tid
I moderne tid begynder cyklussen af ugedage med dag 0. Cyklussen af ugedage er uendelig både før og efter begyndelsen af dag 0.
Timer
En time er en del af dagen. Længden af en time er enten variabel eller fast.
Gammel tid
I gammel tid har dagen 12 timer fra solopgang til solnedgang og natten har 12 timer fra solnedgang til solopgang.
Den første time efter solopgang er dagens første time og den første time efter solnedgang er nattens første time. Det er middag ved dagens sjette time og midnat ved nattens sjette time.
På grund af de skiftende årstider er længden af en time variabel:
Moderne tid
I moderne tid har dagen 24 timer fra midnat til midnat og længden af en time er fast 3600 SI sekunder.
Søndag
"Throughout history there have been different choices for beginning the day. The ancient Egyptians began the day at dawn, but the Babylonians and Jews chose sunset. The ancient Romans switched to midnight after first using sunrise to mark the day’s beginning. Sunrise was the most common choice in Western Europe before the general use of clock time." (Tekst)
I evangelierne er hændelserne under Triduum Paschale beskrevet som en sekvens af hændelser. Kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale afhænger af om dagen begynder ved solopgang, ved solnedgang, eller ved midnat.
Solopgang
Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved solopgang. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i ugen.
Solnedgang
Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved solnedgang. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i månemåneden. Dagen fra solopgang til solopgang er skrevet i farver og parenteser.
Mellem dagen fra solopgang til solopgang og dagen fra solnedgang til solnedgang er de følgende forskelle tydelige:
- Det sidste måltid med disciplene og korsfæstelsen fandt sted på to forskellige dage (torsdag og fredag), hvis dagen begynder ved solopgang, men på den samme dag (den fjortende), hvis dagen begynder ved solnedgang.
- Opstandelsen og Jn 20:19-23 fandt sted på den samme dag (søndag), hvis dagen begynder ved solopgang, men på to forskellige dage (den sekstende og den syttende), hvis dagen begynder ved solnedgang.
Var det sidste måltid med disciplene et måltid under eller før påskefesten?
- I de synoptiske evangelier var det sidste måltid med disciplene et måltid under påskefesten (Mt 26:17, Mk 14:12, Lk 22:7).
- I Johannesevangeliet var det sidste måltid med disciplene et måltid før påskefesten (Jn 13:1).
Johannesevangeliet siger:
"Det var før påskefesten .. Og mens de holdt måltid". (Jn 13:1-2)
Det sidste måltid med disciplene var et måltid før påskefesten, fordi i Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat.
Jack Finegan skriver:
"In the Fourth Gospel, on the other hand, we saw that the day must have been reckoned from the preceding midnight, according to what Pliny tells us was official Roman usage." (Tekst)
To passager i Johannesevangeliet indikerer, at i Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat:
1
Maria kom til graven "den første dag i ugen [søndag] .. mens det endnu var mørkt" (Jn 20:1). "Mørkt" er før solopgang. Derfor begyndte dagen ikke ved solopgang, fordi så ville det stadig være lørdag og endnu ikke søndag, da Maria kom til graven "mens det endnu var mørkt".
Jesus kom til disciplene "om aftenen den samme dag, den første dag i ugen" (Jn 20:19). "Om aftenen" er ved solnedgang. Derfor begyndte dagen heller ikke ved solnedgang, fordi ved solnedgang var det stadig "den samme dag" [søndag].
I Johannesevangeliet begyndte dagen hverken ved solopgang eller ved solnedgang. Dette indikerer, at i Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat.
2
Bibelen siger:
”Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende i den samme måned skal I spise usyrede brød. Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse.” (2 Mos 12:18-19)
Bibelen siger syv, men hvis både den fjortende og den enogtyvende er inkluderet, er der otte og ikke syv dage fra den fjortende til den enogtyvende (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21). Derfor skelner Bibelen mellem forberedelsesdagen (14) og de syv dage uden surdej (15-21).
Påskefesten (forberedelsesdagen plus de syv dage uden surdej) varede otte dage (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21).
Midnat
Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagen begynder ved midnat. Til venstre er de skiftende tider på dagen og øverst er de skiftende dage i både ugen og månemåneden.
Forberedelsesdagen (14) begyndte midnat mellem torsdag den trettende og fredag den fjortende. Det sidste måltid med dicsiplene fandt sted før midnat på torsdag den trettende og var derfor et måltid før påskefesten. Dette indikerer også, at i Johannesevangeliet begynder dagen ved midnat.
Uge
Den tredje dag i Triduum Paschale markerer den sidste dag i en nye uge.
- Den gamle uge er perioden på syv dage fra solnedgang lørdag til solnedgang lørdag.
- Den nye uge er perioden på syv dage fra midnat søndag til midnat søndag.
I den gamle uge er søndag den første dag (post sabbatum).
I den nye uge er søndag den syvende dag (post dominicam).
Bibelen siger:
"Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat". (3 Mos 23:15-16)
Med andre ord, syv hele uger, eller halvtreds dage, fra begyndelsen af dagen efter sabbatten til slutningen af dagen efter den syvende sabbat.
Den ottende dag
Palmesøndag markerer den første dag i en hellig og stor otte-dages uge.
Den sidste dag i den hellige og stpre otte-dages uge er den ottende dag.
Den ottende dag er: (i) den tredje dag i Triduum Paschale, (ii) den sidste dag i den hellige og store otte-dages uge, (iii) den første dag i tællingen til Pinse.
Tællingen til Pinse (1-50) er den ottende dag plus syv hele uger (1+(7x7)=50).
Juliansk dato
Den julianske dato er en kontinuerlig tælling af dage og brøkdele af dage før og efter begyndelsen af den nuværende julianske periode.
Alden Mosshammer skriver:
"Joseph Scaliger established the foundations of modern scientfic historical chronology with the publication in 1583 of his Opus de emendatione temporum." (Tekst)
I sin Opus etablerede Scaliger den julianske periode som en cyklus på 7980 julianske år. 7980 er resultatet af 28x19x15 [28x19x15=7980].
Scaliger skriver:
"To avoid any cumulative error due to the long series and interconnection of the epochs, I have devised a period which contains both cycles [28x19=532] and the indictions [15]. I shall call this the Julian Period. For to obtain it I multiplied the great 532-year period of Dionysius Exiguus by 15. [532x15=7980]." (Tekst)
Hvad Scaliger kalder "den store 532-årige periode" er hvad Beda den Ærværdige kalder "den store påskecyklus". Dette er en cyklus på 532 julianske år.
532 [0]
Dionysius Exiguus etablerede grundlaget for Anno Domini med udgivelsen i 525 af en tabel med påskedatoer for 5x19 julianske år.
Dionysius Exiguus skriver:
"Because the blessed Cyril began his first cycle in the 153rd year of Diocletian and ended his last cycle in the 247th year of Diocletian, we have to start in the 248th year of this man who was a tyrant rather than an emperor. However, we did not want to preserve the memory of an impious persecutor of Christians in our cycles, but chose rather to mark the times with years from the incarnation [ab incarnatione] of our Lord Jesus Christ". (Tekst)
Dionysius Exiguus valgte at starte tællingen af år ab incarnatione med året 532.
Beda skriver:
"It [den store påskecyklus] takes its beginning from the 532nd year of the Lord’s Incarnation, where Dionysius began his first cycle, and extends up to the year 1063 of this most holy Incarnation." (Tekst)
Leofranc Holford-Strevens skriver:
"Evidently he [Beda] takes it for granted that Dionysius not only understood the principle of the 532-year cycle, but began his first 19-year cycle in year 532 of the Incarnation on that basis". (Tekst)
Otto Neugebauer skriver:
"Of course all chronologers were aware of the real cycle of 532 years". (Tekst)
Den 532-årige cyklus umiddelbart før den 532-årige cyklus fra AD 532 til AD 1063 (begge år inkluderet) er den 532-årige cyklus 0–531.
Et år 0 findes ikke i Scaligers beregning. I Scaligers beregning af den julianske periode er den 532-årige cyklus umiddelbart før den 532-årige cyklus fra AD 532 til AD 1063 den 532-årige cyklus fra 1 f.Kr. til AD 531 (begge år inkluderet).
Indiktion
Indiktionscyklussen er en cyklus på 15 julianske år.
I både den store 532-årige periode og den julianske periode er tallet i induktionscyklussen 3 i året 1 f.Kr.
Måne
Månecyklussen er en cyklus på 19 julianske år.
Alden Mosshammer skriver:
"The frequent complaint that Dionysius Exiguus was unfamiliar with the concept of zero has no basis in the facts. The Easter table of Dionysius begins with a new moon on the day of its conjunction with the sun. In some tables, such a new moon was designated as the 30th day of the Lunar cycle. Dionysius, however, counts it as zero (nulla). The lack of a symbol for 0 in Roman numerals and in the Greek alphabetical system of numbering does not mean that the ancients had no notion of the concept." (Tekst)
I både den store 532-årige periode og den julianske periode er tallet i månecyklussen 1 i året 1 f.Kr.
Sol
Solcyklussen er en cyklus på 28 julianske år.
I solcyklussen er de røde tal skudår (366 dage) og de sorte tal almindelige år (365 dage). Bogstaverne ovenover tallene er søndagsbogstaverne. Et skudår har et dobbelt søndagsbogstav og et almindeligt år har et enkelt søndagsbogstav.
Søndagsbogstavet viser datoen for årets første søndag.
Alle årets dage har et af de syv små bogstaver i den gentagende sekvens; a, b, c, d, e, f, g. Årets første dag (01/01) har altid det lille bogstav a.
I solcyklussen viser søndagsbogstavet A, at datoen for årets første søndag er 01/01. Søndagsbogstavet G viser, at datoen for årets første søndag er 07/01.
Skuddagen er altid i februar. I et almindeligt år har alle søndage det samme bogstav som søndagsbogstavet, men i et skudår har alle søndage før skuddagen det første af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav og alle søndage efter skuddagen det andet af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav.
I den julianske kalender er året 1 f.Kr. et skudår og den første søndag i det år er 04/01. Derfor har året 1 f.Kr. det dobbelte søndagsbogstav DC.
Men Scaliger skriver:
"The year in which the birth of Christ is commonly held to have fallen [1 f.Kr.] had the double Sunday letter DC and was therefore 9 in the Roman solar cycle."(Tekst)
- Den store 532-årige periode har det dobbelte søndagsbogstav DC i det første år.
- Den julianske periode har det dobbelte søndagsbogstav GF i det første år.
I den julianske periode er tallet i solcyklussen 9 i året 1 f.Kr.
Kronologisk epoke
"The first year of the current Julian period, or that of which the number in each of the three subordinate cycles is 1, was the year 4713 BC, and the noon of the 1st of January of that year, is the chronological epoch." (Tekst)
Den julianske periode
Den nuværende julianske periode
Juliansk dag 0
"The number assigned to a day in this continuous count is the Julian Day Number which is defined to be 0 for the day starting at Greenwich mean noon on 1 January 4713 BC, Julian proleptic calendar." (Tekst)
ISO 8601
ISO 8601 er en international standard for gengivelse og udveksling af dato og tid.
- Dato skrives i formatet: åååå-mm-dd.
- Tid skrives i formatet: tt:mm:ss.
Dato og tid kombineret adskilles med T: åååå-mm-ddTtt:mm:ss.
ISO 8601:2019 siger:
"This document uses the Gregorian calendar for the identification of calendar days (4.2.1). This document allows the identification of calendar years by their year number for years both before and after the introduction of the Gregorian calendar (4.2.1)." (Tekst)
Oktober 1582
Den røde streg viser introduktionen af den gregorianske kalender.
Ved introduktionen af den gregorianske kalender springer den gregorianske kalender fra den fjerde oktober i den julianske kalender til den femtende oktober i den gregorianske kalender.
Den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 anvender den gregorianske kalenders skudårsregler både i tiden før og i tiden efter introduktionen af den gregorianske kalender.
- I tiden efter introduktionen af den gregorianske kalender er der ingen forskel mellem den gregorianske kalender og ISO 8601.
- I tiden før introduktionen af den gregorianske kalender er der næsten altid en forskel mellem den julianske kalender ISO 8601.>
Kun fra 0200-03-01 til 0300-02-28 (begge dage inkluderet) er der ingen forskel mellem den julianske kalender og ISO 8601.
ISO 8601:2019 siger:
"Each Gregorian calendar year can be identified by a 4-digit ordinal number beginning with ‘0000’ for year zero (4.3.2)." (Tekst)
År 0
Et år 0 er inkluderet i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601, men er ikke inkluderet i Anno Domini.
Dies Domini
Dies Domini er et supplement til den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.
Som en et supplement til ISO 8601 er Dies Domini en kontinuerlig tælling af dage og brøkdele af dage før og efter den kronologiske epoke 0.0 Dies Domini (DD).
Den kronologiske epoke 0.0 DD er den samme dato og tid som 0000-01-01T00:00:00.
Epokedagen DD 0 er den samme lørdag som 0000-01-01.
Dato
Dato og tid
Nytår
Den årlige fejring af Nytår kan ses som en ottedages højtid (NYTÅR), hvor både højtidens første dag (12-25) og højtidens sidste dag (01-01) er en helligdag.
12-25
12-25 er Xdag.
X er det første bogstav i det græske ord ΧΡΙΣΤΌΣ/CHRISTOS.
"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus." (Jn 1:14-17)
01-01
01-01 er Zdag.
Z er det første bogstav i det engelske ord ZERO.
01-01 er Nytårsdag og årsdag for epokedagen 0000-01-01.
01-01 begynder midnat (00:00:00) mellem 12-31 og 01-01.
Et nyt årtusind begynder 00:00:00 mellem å999-12-31 og å000-01-01.