KRONOLOGI

Inkarnation

Johannesevangeliet siger:

"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os." (Jn 1:14)

Det er på ingen måde sikkert, at året umiddelbart før året AD 1 faktisk var inkarnationens begyndelsesår.

Året umiddelbart før året AD 1 er blot året Dionysius Exiguus har etableret som inkarnationens begyndelsesår.

Anno Domini

Alden Mosshammer skriver:

"If Dionysius Exiguus meant to number the years from the birth of Christ, rather than the conception, then it is more likely that he considered that event to have occurred on 25 December, seven days before the start of the year that we call AD 1. The consensus of most modern scholars favours that interpretation." (Tekst)

Tiden før Kristus (f.Kr.) varer indtil begyndelsen af AD 1; Kristus blev angiveligt født syv dage før begyndelsen af AD 1: Kristus blev angiveligt født i tiden før Kristus.

Dies Domini

Et år 0 findes ikke i tællingen af år Anno Domini, men et år 0 findes i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

I den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 er året 0 [0000] året umiddelbart før året 1 [0001].

Vi kan bruge den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 som et alternativ til Anno Domini og tælle dage og år både før og efter begyndelsen af året 0 [0000].

Begyndelsen af året 0 [0000] er den kronologiske epoke 0.0 Dies Domini.

Dage

Ifølge Bibelen blev Jesus Kristus korsfæstet på dagen før sabbatten og han opstod fra de døde på den tredje dag.

Disse tre dage, fra begyndelsen af dagen han blev korsfæstet til slutningen af dagen han opstod fra de døde, kaldes Triduum Paschale.

Hændelserne under Triduum Paschale fandt sted på tre separate dage i cyklussen af dage.

Cyklussen af dage begynder med enten dag 1 eller dag 0.

Gammel tid

I gammel tid begynder cyklussen af dage med dag 1. Cyklussen af dage er uendelig efter begyndelsen af dag 1.

Moderne tid

I moderne tid begynder cyklussen af dage med dag 0. Cyklussen af dage er uendelig både før og efter begyndelsen af dag 0.

Timer

En time er en del af dagen. Længden af en time er enten variabel eller fast.

Gammel tid

I gammel tid har dagen 12 timer fra solopgang til solnedgang og natten har 12 timer fra solnedgang til solopgang.

Den første time efter solopgang er den første dagtime og den første time efter solnedgang er den første nattetime. Det er middag ved den sjette dagtime og midnat ved den sjette nattetime.

På grund af de skiftende årstider er længden af en time variabel:

Moderne tid

I moderne tid har dagen 24 timer fra midnat til midnat og længden af en time er fast 3600 SI sekunder.

Søndag

"Throughout history there have been different choices for beginning the day. The ancient Egyptians began the day at dawn, but the Babylonians and Jews chose sunset. The ancient Romans switched to midnight after first using sunrise to mark the day’s beginning. Sunrise was the most common choice in Western Europe before the general use of clock time." (Tekst)

I evangelierne er hændelserne under Triduum Paschale beskrevet som en sekvens af hændelser. Kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale afhænger af om dagene regnes fra enten solopgang til solopgang, solnedgang til solnedgang, eller midnat til midnat.

Inden vi fortsætter, så bør den følgende advarsel bemærkes. Beda skriver:

"All the mysteries of the 17th day of the Moon, wherein on a Sunday the first deeds of His most holy Resurrection took place, are set forth in unambiguous sequence. Only let us be extremely careful lest, by affirming as do some that this was accomplished on the 16th Moon, we incur not only an inevitable loss to our computation, but a very great danger to the catholic faith." (Tekst)/(Latin)

Solopgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang. Til venstre er de skiftende tider og øverst er de skiftende dage i ugen.

Mellem dagene fra solopgang til solopgang og dagene fra solnedgang til solnedgang er de følgende forskelle tydelige:

Solnedgang

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang. Til venstre er de skiftende tider og øverst er de skiftende dage i månemåneden. Dagene fra solopgang til solopgang er skrevet i parenteser.

Mellem dagene fra solopgang til solopgang og dagene fra solnedgang til solnedgang er de følgende forskelle tydelige:

Hans sidste nadver og hans korsfæstelse fandt sted på to forskellige dage (torsdag og fredag), hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang, men på den samme dag (14), hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang.

Hans opstandelse og Jn 20:19-23 fandt sted på den samme dag (søndag), hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang, men på to forskellige dage (16 og 17), hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang.

I Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat

I Johannesevangeliet var hans sidste nadver et måltid før påskefesten (Jn 13:1).

Johannesevangeliet siger:

"Det var før påskefesten ... Og mens de holdt måltid". (Jn 13:1-2)

I Johannesevangeliet var hans sidste nadver et måltid før påskefesten, fordi dagene dér regnes fra midnat til midnat. I de synoptiske evangelier regnes dagene ikke fra midnat til midnat.

Jack Finegan skriver:

"In the Fourth Gospel, on the other hand, we saw that the day must have been reckoned from the preceding midnight, according to what Pliny tells us was official Roman usage." (Tekst)

To passager i Johannesevangeliet indikerer klart, at i Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat:

1

a) Maria kom til graven søndag "mens det endnu var mørkt" (Jn 20:1).

Ved solopgang er det ikke mørkt.

Hvis dagene regnes fra solopgang til solopgang, så ville det have været lørdag, ikke søndag, da Maria kom til graven "mens det endnu var mørkt". Derfor regnes dagene ikke fra solopgang til solopgang.

b) Jesus kom "om aftenen den samme dag" (Jn 20:19).

Det græske ord for "om aftenen" i Jn 20:19 er ὀψίας/opsias. Johannes Chrysostomos præciserer, at ὀψίας/opsias i jn 20:19 ikke betegner en tid sent i dagtimerne før solnedgang, når han skriver:

"Kai ti dēpote hesperas ephanē?"/"Now, why in the world did He appear to them in the evening?" (Græsk)/(Engelsk)

Det græske ord ἑσπέρας/hesperas i sig selv betegner ikke en tid før solnedgang.

Hvis dagene regnes fra solnedgang til solnedgang, så er det en ny dag når det er ἑσπέρας/hesperas. Johannes Chrysostomos præciserer, at det var ἑσπέρας/hesperas da Jesus kom, men det var ikke en ny dag. Det var stadig søndag. Derfor regnes dagene heller ikke fra solnedgang til solnedgang.

c) I Johannesevangeliet regnes søndagen hverken fra solopgang til solopgang eller fra solnedgang til solnedgang. Dette indikerer, at i Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat.

2

Bibelen siger:

”Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende i den samme måned skal I spise usyrede brød. Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse.” (2 Mos 12:18-19)

Bibelen siger syv dage uden surdej, men et lam skulle dræbes på den fjortende dag (2 Mos 12:6) og hvis både den fjortende og den enogtyvende er inkluderet, er der otte og ikke syv dage fra den fjortende til den enogtyvende (14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21). Derfor skelner Johannesevangeliet mellem forberedelsesdagen (14) og den første dag uden surdej (15).

• Jesus Kristus blev korsfæstet på forberedelsesdagen (Jn 19:14).
• Den første dag uden surdej (15) var både sabbatten og en stor [μεγάλη/megalē] dag (Jn 19:31).

Folket fjernede surdejen på den fjortende dag. Quartodecimanerne holdt påsken på den fjortende dag.

Midnat

Figuren viser kronologien i sekvensen af hændelser under Triduum Paschale, hvis dagene regnes fra midnat til midnat. Til venstre er de skiftende tider og øverst er de skiftende dage i både ugen og månemåneden.

Theophilus af Alexandria skriver:

"Also because the Saviour was given over on the fourteenth day, that is on the fifth day of the week, on the fifteenth day was crucified and on the third day rose again, that is on the seven­teenth moon the Lord's day occurring". (Tekst)

Theophilus følger "the ancient Egyptian practice of reckoning the day as beginning at first light, shortly before sunrise, and numbering the days of the month accordingly." (Tekst)

Theophilus følger ikke Johannesevangeliet.

• Ifølge Theophilus af Alexandria blev Jesus Kristus korsfæstet på den femtende dag.
• Ifølge Johannesevangeliet blev Jesus Kristus korsfæstet på den fjortende dag.

Thomas Aquinas skriver:

"But here, John the Evangelist regards the Passover [diem festum Paschae] as that entire daytime which was celebrated, but not as the evening before, which was also celebrated." (Tekst)

Hvis dagene regnes fra midnat til midnat, så begyndte påskefesten med forberedelsesdagen (14) ved midnat mellem torsdag (13) og fredag (14). Hans sidste nadver fandt sted om aftenen torsdag (13), og var derfor et måltid før påskefesten. Dette indikerer også, at i Johannesevangeliet regnes dagene fra midnat til midnat.

Alden Mosshammer skriver:

"If Pilate had tried and executed Jesus on the 15th day of Nisan, he would have been profaning a Jewish holy day of rest. For this and other reasons, many modern scholars prefer the Johannine account." (Tekst)

Uge

Den tredje dag i Triduum Paschale markerer den sidste dag i en ny uge.

• Den gamle uge er perioden på syv dage regnet fra solnedgang lørdag til solnedgang lørdag.
• Den nye uge er perioden på syv dage regnet fra midnat søndag til midnat søndag.

I den gamle uge er søndag den første dag (post sabbatum).

I den nye uge er søndag den syvende dag (post dominicam).

Bibelen siger:

"Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat". (3 Mos 23:15-16)

Med andre ord siger Bibelen syv hele uger, fra begyndelsen af dagen efter sabbatten (første dag) til slutningen af den halvtredsindstyvende dag (1-50).

Hellig ottedages uge

Palmesøndag markerer den første dag i en hellig ottedages uge.

Den sidste dag i den hellige ottedages uge er den ottende dag.

Den ottende dag er: (i) den tredje dag i Triduum Paschale, (ii) den sidste dag i den hellige ottedages uge, (iii) den første dag i tællingen til Pinse.

Tællingen til Pinse (1-50) er den ottende dag (første dag) plus syv hele nye uger (1+(7x7)=50).

532 (0)

Den julianske dato er en kontinuerlig tælling af dage og brøkdele af dage før og efter begyndelsen af den nuværende julianske periode.

Alden Mosshammer skriver:

"Joseph Scaliger established the foundations of modern scientfic historical chronology with the publication in 1583 of his Opus de emendatione temporum." (Tekst)

I sin Opus etablerede Scaliger den julianske periode som en cyklus på 7980 julianske år. 7980 er resultatet af 28x19x15 [28x19x15=7980].

Scaliger skriver:

"To avoid any cumulative error due to the long series and interconnection of the epochs, I have devised a period which contains both cycles [28x19=532] and the indictions [15]. I shall call this the Julian Period. For to obtain it I multiplied the great 532-year period of Dionysius Exiguus by 15. [532x15=7980]." (Tekst)

Hvad Scaliger kalder "den store 532-årige periode" er hvad Beda den Ærværdige kalder "den store påskecyklus". Dette er en cyklus på 532 julianske år.

532 [0]

Dionysius Exiguus etablerede grundlaget for Anno Domini med udgivelsen i 525 af en tabel med påskedatoer for 5x19 julianske år.

Dionysius Exiguus skriver:

"Because the blessed Cyril began his first cycle in the 153rd year of Diocletian and ended his last cycle in the 247th year of Diocletian, we have to start in the 248th year of this man who was a tyrant rather than an emperor. However, we did not want to preserve the memory of an impious persecutor of Christians in our cycles, but chose rather to mark the times with years from the incarnation [ab incarnatione] of our Lord Jesus Christ". (Tekst)

Dionysius Exiguus valgte at starte tællingen af år ab incarnatione med året 532.

Beda skriver:

"It [den store påskecyklus] takes its beginning from the 532nd year of the Lord’s Incarnation, where Dionysius began his first cycle, and extends up to the year 1063 of this most holy Incarnation." (Tekst)

Leofranc Holford-Strevens skriver:

"Evidently he [Beda] takes it for granted that Dionysius not only understood the principle of the 532-year cycle, but began his first 19-year cycle in year 532 of the Incarnation on that basis". (Tekst)

Otto Neugebauer skriver:

"Of course all chronologers were aware of the real cycle of 532 years". (Tekst)

Den 532-årige cyklus umiddelbart før den 532-årige cyklus fra AD 532 til AD 1063 (begge år inkluderet) er den 532-årige cyklus 0–531.

Et år 0 findes ikke i Scaligers beregning. I Scaligers beregning af den julianske periode er den 532-årige cyklus umiddelbart før den 532-årige cyklus fra AD 532 til AD 1063 den 532-årige cyklus fra 1 f.Kr. til AD 531 (begge år inkluderet).

Juliansk periode

Indiktion

Indiktionscyklussen er en cyklus på 15 julianske år.

I både den store 532-årige periode og den julianske periode er tallet i induktionscyklussen 3 i året 1 f.Kr.

Måne

Månecyklussen er en cyklus på 19 julianske år.

Alden Mosshammer skriver:

"The frequent complaint that Dionysius Exiguus was unfamiliar with the concept of zero has no basis in the facts. The Easter table of Dionysius begins with a new moon on the day of its conjunction with the sun. In some tables, such a new moon was designated as the 30th day of the Lunar cycle. Dionysius, however, counts it as zero (nulla). The lack of a symbol for 0 in Roman numerals and in the Greek alphabetical system of numbering does not mean that the ancients had no notion of the concept." (Tekst)

I både den store 532-årige periode og den julianske periode er tallet i månecyklussen 1 i året 1 f.Kr.

Sol

Solcyklussen er en cyklus på 28 julianske år.

I solcyklussen er de røde tal skudår (366 dage) og de sorte tal almindelige år (365 dage). Bogstaverne ovenover tallene er søndagsbogstaverne. Et skudår har et dobbelt søndagsbogstav og et almindeligt år har et enkelt søndagsbogstav.

Søndagsbogstavet viser datoen for årets første søndag.

Alle årets dage har et af de syv små bogstaver i den gentagende sekvens; a, b, c, d, e, f, g. Årets første dag (01/01) har altid det lille bogstav a.

I solcyklussen viser søndagsbogstavet A, at datoen for årets første søndag er 01/01. Søndagsbogstavet G viser, at datoen for årets første søndag er 07/01.

Skuddagen er altid i februar. I et almindeligt år har alle søndage det samme bogstav som søndagsbogstavet, men i et skudår har alle søndage før skuddagen det første af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav og alle søndage efter skuddagen det andet af de to bogstaver i det dobbelte søndagsbogstav.

I den julianske kalender er året 1 f.Kr. et skudår og den første søndag i det år er 04/01. Derfor har året 1 f.Kr. det dobbelte søndagsbogstav DC.

Men Scaliger skriver:

"The year in which the birth of Christ is commonly held to have fallen [1 f.Kr.] had the double Sunday letter DC and was therefore 9 in the Roman solar cycle."(Tekst)

• Den store 532-årige periode har det dobbelte søndagsbogstav DC i det første år.
• Den julianske periode har det dobbelte søndagsbogstav GF i det første år.

I den julianske periode er tallet i solcyklussen 9 i året 1 f.Kr.

Kronologisk epoke

"The first year of the current Julian period, or that of which the number in each of the three subordinate cycles is 1, was the year 4713 BC, and the noon of the 1st of January of that year, is the chronological epoch." (Tekst)

Den julianske periode

Den nuværende julianske periode

Juliansk dag 0

"The number assigned to a day in this continuous count is the Julian Day Number which is defined to be 0 for the day starting at Greenwich mean noon on 1 January 4713 BC, Julian proleptic calendar." (Tekst)

ISO 8601

ISO 8601 er en international standard for gengivelse og udveksling af dato og tid.

• Dato skrives i formatet: åååå-mm-dd.
• Tid skrives i formatet: tt:mm:ss.

Dato og tid kombineret adskilles med T: åååå-mm-ddTtt:mm:ss.

ISO 8601:2019 siger:

"This document uses the Gregorian calendar for the identification of calendar days (4.2.1). This document allows the identification of calendar years by their year number for years both before and after the introduction of the Gregorian calendar (4.2.1)." (Tekst)

Oktober 1582

Den røde streg viser introduktionen af den gregorianske kalender.

Ved introduktionen af den gregorianske kalender springer den gregorianske kalender fra den fjerde oktober i den julianske kalender til den femtende oktober i den gregorianske kalender.

Den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601 anvender den gregorianske kalenders skudårsregler både i tiden før og i tiden efter introduktionen af den gregorianske kalender.

• I tiden efter introduktionen af den gregorianske kalender er der ingen forskel mellem den gregorianske kalender og ISO 8601.
• I tiden før introduktionen af den gregorianske kalender er der næsten altid en forskel mellem den julianske kalender ISO 8601.>

Kun fra 0200-03-01 til 0300-02-28 (begge dage inkluderet) er der ingen forskel mellem den julianske kalender og ISO 8601.

ISO 8601:2019 siger:

"Each Gregorian calendar year can be identified by a 4-digit ordinal number beginning with ‘0000’ for year zero (4.3.2)." (Tekst)

År 0

Et år 0 findes i den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601, men et år 0 findes ikke i tællingen af år Anno Domini.

Dies Domini

Dies Domini er et supplement til den gregorianske proleptiske kalender ISO 8601.

Som en et supplement til ISO 8601 er Dies Domini en kontinuerlig tælling af dage og brøkdele af dage før og efter den kronologiske epoke 0.0 Dies Domini (DD).

Den kronologiske epoke 0.0 DD er den samme dato og tid som 0000-01-01T00:00:00.

Epokedagen DD 0 er den samme lørdag som 0000-01-01.

Dato

Dato og tid

Nytår

Den årlige fejring af Nytår kan betragtes som en ottedages højtid (NYTÅR), hvor både højtidens første dag (12-25) og højtidens sidste dag (01-01) er en helligdag.

12-25

12-25 er Xdag.

X er det første bogstav i det græske ord ΧΡΙΣΤΌΣ/CHRISTOS.

"Og Logos blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus." (Jn 1:14-17)

Inkarnationen af Logos varede fra Kristi undfangelse til Kristi himmelfart.

01-01

01-01 er Zdag.

Z er det første bogstav i det engelske ord ZERO.

01-01 er Nytårsdag og årsdag for epokedagen 0000-01-01.

01-01 begynder midnat (00:00:00) mellem 12-31 og 01-01.

Et nyt årtusind begynder 00:00:00 mellem å999-12-31 og å000-01-01.