TEOLOGI

Kants filosofi er en kritik af den dialektiske illusion.

Den dialektiske illusion

Den dialektiske illusion blev set af David Hume og senere kritiseret af Immanuel Kant.

Kant skriver:

"Hume gik i hovedsagen ud fra et enkelt, men vigtigt begreb i metafysikken, nemlig om forbindelsen mellem årsag og virkning; han fordrede af fornuften, der foregiver at have fostret begrebet af eget skød, at den svarede ham på, med hvilken ret den mente følgende: at noget kan have en sådan beskaffenhed, at hvis det sættes, da må noget andet også nødvendigvis sættes. For det er det, der menes med begrebet årsag. ... Spørgsmålet var ikke, om begrebet om årsag var rigtigt, anvendeligt eller ligefrem uomgængeligt for hele vor naturerkendelse, for det havde Hume aldrig betvivlet; hvad det handlede om var, hvorvidt dette begreb kunne tænkes a priori af fornuften." (Tekst)/(AA IV:257)

Humes angreb

David Hume skriver:

"When we say we desire to know the ultimate and operating principle, as something, which resides in the external object, we either contradict ourselves, or talk without a meaning. This deficiency in our ideas is not, indeed, perceiv’d in common life, nor are we sensible, that in the most usual conjunctions of cause and effect we are as ignorant of the ultimate principle, which binds them together, as in the most unusual and extraordinary. But this proceeds merely from an illusion of the imagination." (Tekst)

Hans Kelsen skriver:

"Hume’s real achievement does not consist in the pointing out that no necessary connection of cause and effect can be assumed on the basis of experience. That had already been ascertained before his time. It consists rather in the fact that he gave up looking for the necessity of the causal nexus in the will of God, and abandoned it together with the entire previous notion of causality." (Tekst)

Kants modsvar

Kants modsvar til Humes angreb etablerer forbindelsen mellem Gud og kausalitet på en ny måde.

Kant skriver:

"Verden er træt af metafysiske påstande. Hvad man mangler er denne videnskabs mulighed; kilder, som man kan udlede metafysikkens sikkerhed af; sikre kriterier, der gør det muligt at skelne den rene fornufts dialektiske illusion fra sandheden." (Tekst)/(AA IV:377)

Kants filosofi er et nyt sandhedsparadigme.

Gud

Gud er den absolutte sandhed i den absolutte tid og det absolutte rum.

Den absolutte sandhed går forud for og muliggør enhver empirisk sandhed.

Kant skriver:

"Om alle vore erkendelser gælder, at de ligger i helheden af samtlige de erfaringer, det er muligt for os at gøre. Den transcendentale sandhed - der går forud for enhver empirisk sandhed og betinger den - består alment i relation til en sådan potentiel erfaring." (Tekst)/(AA B185)

Gud er usynlig.

Johannesevangeliet siger:

"Ingen har nogen sinde set Gud." (Jn 1:18)

Kosmos

Kosmos er himmel og jord skabt af Gud "i begyndelsen".

"I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden." (1 Mos 1:1)

Gud er usynlig, fordi alle er i Kosmos og i Kosmos er alt relativt.

• Alt i TID er enten FØR eller EFTER.
• Alt i RUM er enten OVER eller UNDER.

Kosmos er fire rene former.

1. OVER/FØR
2. UNDER/FØR
3. UNDER/EFTER
4. OVER/EFTER

Kant bruger terminologien herunder.

Dette er hverken en deling, eller en begrænsning af Gud.

Kant skriver:

"Vi kan nu ikke sige, at et urvæsen består af mange afledte væsener. Hvert eneste af dem forudsætter nemlig dette urvæsen. Dermed kan de ikke udgøre det - og altså må vi tænke urvæsenets ideal som simpelt. Udledningen af alle andre væseners mulighed af dette urvæsen kan da, nærmere bestemt, heller ikke ses som en begrænsning af dets højeste realitet eller som en deling af det." (Tekst)/(AA B607)

Logos

Logos er både overensstemmelsen mellem Gud og Kosmos og sammenhængen mellem de fire rene former.

Logos er tre forbindelser mellem de fire rene former.

1. OVER/FØR—UNDER/FØR
2. UNDER/FØR—UNDER/EFTER
3. UNDER/EFTER—OVER/EFTER

Kant skriver:

"Hvis vi altså, for det første, (med henblik på en transcendental teologi) spørger: om der gives noget forskelligt fra verden, som indeholder grunden til verdensordenen og den sammenhæng, der kendetegner den, i henhold til almene love, er svaret: uden tvivl." (Tekst)/(AA B723)

Logos er i Kosmos, men Logos er ikke af Kosmos. Logos er af Gud.

Johannesevangeliet siger:

"I begyndelsen var Logos og Logos var hos Gud, og Logos var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er." (Jn 1:1-3)

Dictionary of untranslatables siger:

"The Greek word logos [λόγος] has such a wide range of meanings and so many different usages that it is difficult to see it from the perspective of another language except as multivocal, and in any case it is impossible to translate it except by using a multiplicity of distinct words." (Tekst)

Logik

Logik er præmisser og konklusioner baseret på Gud, Kosmos og Logos.

Kant skriver:

"Vi kunne måske nok sige, at den logiske refleksion ikke er andet end en sammenligning, for her abstraheres helt og holdent fra den erkendelseskraft, som de forskellige forestillinger hører til under - og dermed bliver forestillingerne for så vidt behandlet på samme måde, idet de alle har deres plads i sindet. Det er imidlertid den transcendentale refleksion (som går på selve genstandene), der rummer fundamentet for, at det overhovedet er muligt at foretage en objektiv sammenligning af forestillingerne med hinanden. Det betyder, at den transcendentale refleksion er ganske forskellig fra den logiske refleksion. For den erkendelseskraft, som forestillingerne hører til, er ikke den samme. Den transcendentale refleksion er en pligt, som ingen, der vil dømme a priori om tingene, kan frasige sig." (Tekst)/(AA B318)

Præmisser og konklusioner er domme.

Dom

En dom består af indhold, modalitet og mundalitet.

Indhold

Dommens indhold består af kvantitet, kvalitet og relation.

• Kvantitet er det noget, som kvaliteten er om. Kvantiteten kan være alt bortset fra intet.
  [Intet som 'noget af intet' (nihil negativum) og ikke som 'intet af noget' (nihil privativum). 'Intet af noget' er noget. 'Noget af intet' er ikke noget. 'Noget af intet' er hvad Platon kalder "τὸ μηδαμῶς ὂν" og Denis O'Brien oversætter "what is not in any way at all" (Tekst).]
• Kvalitet er det noget, som er om kvantiteten. Kvaliteten er enten en bekræftelse af noget eller en negation af noget.
• Relation er hvorvidt indholdet er enten simpelt eller sammensat.

Dommens indhold er en simpel eller sammensat [relation] bekræftelse eller negation af noget [kvalitet] om noget [kvantitet].

Modalitet

Dommens modalitet er enten over/før, under/før, under/efter, eller over/efter.

Kant skriver:

"Modaliteten udgør en helt speciel domsfunktion - den har nemlig det særlige ved sig, at den ikke bidrager noget til dommens indhold (udover kvantitet, kvalitet og relation er der nemlig ikke andet, der udgør dommens indhold). Modaliteten angår alene værdien af copula i relation til tænkningen i det hele taget." (Tekst)/(AA B99)

Mundalitet

Dommens mundalitet er enten logik, natur, eller frihed.

Ordet mundalitet er fra det latinske ord mundus (verden). Kant bruger ikke ordet mundalitet. Kant skelner mellem logik, teoretisk fornuft og praktisk fornuft.

Natur

I natur er forbindelsen OVER/FØR—UNDER/FØR lukket fra den rene form UNDER/FØR til den rene form OVER/FØR. Forbindelsen OVER/FØR—UNDER/FØR er kun åben fra den rene form OVER/FØR til den rene form UNDER/FØR.

Fordi forbindelsen OVER/FØR—UNDER/FØR ikke er lukket fra den rene form UNDER/FØR til den rene form OVER/FØR, kan ingen i natur lave og/eller ophæve indholdet af den rene form OVER/FØR.

Frihed

I frihed er forbindelsen OVER/FØR—UNDER/FØR åben fra den rene form UNDER/FØR til den rene form OVER/FØR.

Fordi forbindelsen OVER/FØR—UNDER/FØR er åben fra den rene form UNDER/FØR til den rene form OVER/FØR, kan alle i frihed lave og/eller ophæve indholdet af den rene form OVER/FØR.