TEOLOGI

Gud som sandhed og sandhed som Gud

Kausalitet uden den kantianske teologi er en dialektisk illusion.

Den dialektiske illusion

Den dialektiske illusion blev set af David Hume og senere kritiseret af Immanuel Kant.

Kant skriver:

"Hume gik i hovedsagen ud fra et enkelt, men vigtigt begreb i metafysikken, nemlig om forbindelsen mellem årsag og virkning; han fordrede af fornuften, der foregiver at have fostret begrebet af eget skød, at den svarede ham på, med hvilken ret den mente følgende: at noget kan have en sådan beskaffenhed, at hvis det sættes, da må noget andet også nødvendigvis sættes. For det er det, der menes med begrebet årsag. ... Spørgsmålet var ikke, om begrebet om årsag var rigtigt, anvendeligt eller ligefrem uomgængeligt for hele vor naturerkendelse, for det havde Hume aldrig betvivlet; hvad det handlede om var, hvorvidt dette begreb kunne tænkes a priori af fornuften." (Tekst)/(AA IV:257)

Humes angreb

David Hume skriver:

"When we say we desire to know the ultimate and operating principle, as something, which resides in the external object, we either contradict ourselves, or talk without a meaning. This deficiency in our ideas is not, indeed, perceiv’d in common life, nor are we sensible, that in the most usual conjunctions of cause and effect we are as ignorant of the ultimate principle, which binds them together, as in the most unusual and extraordinary. But this proceeds merely from an illusion of the imagination." (Tekst)

Hans Kelsen skriver:

"Hume’s real achievement does not consist in the pointing out that no necessary connection of cause and effect can be assumed on the basis of experience. That had already been ascertained before his time. It consists rather in the fact that he gave up looking for the necessity of the causal nexus in the will of God, and abandoned it together with the entire previous notion of causality." (Tekst)

Hume forkastede forholdet mellem Gud og kausalitet.

Kants modsvar

Kant genetablerede forholdet mellem Gud og kausalitet.

Kant skriver:

"Verden er træt af metafysiske påstande. Hvad man mangler er denne videnskabs mulighed; kilder, som man kan udlede metafysikkens sikkerhed af; sikre kriterier, der gør det muligt at skelne den rene fornufts dialektiske illusion fra sandheden." (Tekst)/(AA IV:377)

Ved at skelne mellem empirisk sandhed, logisk sandhed og transcendental sandhed viser den kantianske teologi hvordan forbindelsen mellem årsag og virkning tænkes af fornuften a priori.

Theos

Theos er den transcendentale sandhed i tid og rum.

Den transcendentale sandhed går forud for og muliggør enhver logisk og empirisk sandhed.

Kant skriver:

"Om alle vore erkendelser gælder, at de ligger i helheden af samtlige de erfaringer, det er muligt for os at gøre. Den transcendentale sandhed - der går forud for enhver empirisk sandhed og betinger den - består alment i relation til en sådan potentiel erfaring." (Tekst)/(AA B185)

Kant bruger ordene 'omnitudo realitatis' til at beskrive Theos som 'et regulativt princip'.

Kosmos

Alle er i Kosmos og i Kosmos er alt relativt.

• Alt i TID er enten PRIOR eller POSTERIOR.
• Alt i RUM er enten SYNTHESIS eller ANALYSIS.

Kosmos er fire rene former.

• SYNTHESIS/PRIOR
• ANALYSIS/PRIOR
• ANALYSIS/POSTERIOR
• SYNTHESIS/POSTERIOR

Dette er hverken en deling eller en begrænsning af Theos.

Kosmos er en unik skabelse.

Logos

Logos er både forbindelsen og sammenhængen mellem de fire rene former.

Logos er i Kosmos, men Logos er ikke af Kosmos. Logos er af Theos.

Johannesevangeliet siger:

"I begyndelsen var Logos og Logos var hos Theos, og Logos var Theos. Han var i begyndelsen hos Theos. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er." (Jn 1:1-3)

Dictionary of untranslatables siger:

"The Greek word logos [λόγος] has such a wide range of meanings and so many different usages that it is difficult to see it from the perspective of another language except as multivocal, and in any case it is impossible to translate it except by using a multiplicity of distinct words." (Tekst)

Logik

Logik er domme baseret på Theos, Kosmos og Logos.

Dom

En dom består af kausalitet, modalitet og indhold.

Indhold

Indholdet af en dom består af kvantitet, kvalitet og relation.

• Kvantiteten er en logisk sætning, som siger noget eller intet om noget og som kan være enten sand eller falsk.
• Kvaliteten er enten en positiv bekræftelse eller en negativ bekræftelse af den logiske sætning.
• Relationen er hvorvidt den logiske sætning er enten simpel eller sammensat.

En sammensat logisk sætning består af logiske sætninger og sandhedsfunktionelle konnektiver.

Konnektiver

Indholdet af en dom er med andre ord en positiv eller negativ bekræftelse [kvalitet] af en simpel eller sammensat [relation] sand eller falsk logisk sætning [kvantitet].

Modalitet

Kant skriver:

"Dommenes modalitet er en ganske særlig funktion ved dem, som adskiller sig ved, at den intet bidrager til dommens indhold (for bortset fra kvantitet, kvalitet og relation er der intet andet, der udgør indholdet af en dom)". (Text)/(AA B99)

Modaliteten af en dom er enten synthesis/prior, analysis/prior, analysis/posterior, eller synthesis/posterior.

Kausalitet

Kausaliteten af en dom er enten frihed eller natur.

Natur

I natur er forbindelsen mellem den rene form SYNTHESIS/PRIOR og den rene form ANALYSIS/PRIOR lukket fra den rene form ANALYSIS/PRIOR til den rene form SYNTHESIS/PRIOR.

Fordi forbindelsen mellem den rene form SYNTHESIS/PRIOR og den rene form ANALYSIS/PRIOR er lukket fra den rene form ANALYSIS/PRIOR til den rene form SYNTHESIS/PRIOR, kan ingen i natur dømme i den rene form SYNTHESIS/PRIOR.

Frihed

I frihed er forbindelsen mellem den rene form SYNTHESIS/PRIOR og den rene form ANALYSIS/PRIOR åben fra den rene form ANALYSIS/PRIOR til den rene form SYNTHESIS/PRIOR.

Fordi forbindelsen mellem den rene form SYNTHESIS/PRIOR og den rene form ANALYSIS/PRIOR er åben fra den rene form ANALYSIS/PRIOR til den rene form SYNTHESIS/PRIOR, kan alle i frihed dømme i den rene form SYNTHESIS/PRIOR.

Kausalitet

Kant skriver:

"Når man taler om noget, der indtræffer, kan man kun tænke to typer kausalitet: den ene baseret på natur, den anden på frihed." (Tekst)/(AA B560)

Den kantianske teologi viser, hvordan natur og frihed er de to eneste typer af empirisk kausalitet og hvordan der er et forhold mellem Gud og kausalitet.