REPUBLIK

Republik

Den grundlovgivende magt er den suveræne magt. Nationen besidder den suveræne magt.

Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder siger:

"Princippet om al suverænitet hviler i bund og grund i Nationen. Intet organ, intet individ kan udøve myndighed, som ikke udtrykkeligt udgår fra den." (Tekst)

Bemyndigelse

Ingen kan udøve myndighed uden et lovligt grundlag med rod i republikkens forfatning.

Et lovligt grundlag kaldes en bemyndigelse.

Med en bemyndigelse er nogen bemyndiget til at besidde en magt.

Nogen som er bemyndiget til at besidde en magt kaldes en myndighed.

Myndigheder

Myndigheder

Myndighederen tilhørende republikken består af nationale myndigheder, intranationale myndigheder og internationale myndigheder.

Myndighederne besidder den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.

Stat

Stat

Staten er baseret på logik og frihed.

Alf Ross skriver:

"Wherever an ordinary norm is applied to a concrete case - such as, for instance, where a judge imposes a punishment on a criminal in accordance with the general norm of the penal code - it is a case of a practical inference". (Tekst)

Alf Ross illustrerer en praktisk slutning (inferens) med figuren herunder: (Tekst)

Ross

Nation

Nationen består af både aktive og passive medlemmer.

Kun de aktive medlemmer besidder den grundlovgivende magt.

Ingen kan være et aktivt medlem af mere end én Nation på samme tid. Aktivt medlemskab af en anden Nation forudsætter et nationalitetsskifte. Nationalitetsskifte hører under national suverænitet.

Præsident

Republikkens præsident har et majestætisk ansvar.

Præsidenten er ansvarlig for en konstant opdateret og komplet liste over alle de aktive medlemmer af Nationen.

Præsidentembedet kan være enten arveligt eller ikke arveligt. Hvorvidt præsidentembedet er arveligt eller ikke arveligt hører under national suverænitet.